4:1Hvoraf kommer det, at der er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer? 4:2I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke faa; I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede; 4:3I bede og faa ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster. 4:4I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende. 4:5Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Aand, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Naade. 4:6Derfor siger Skriften: „Gud staar de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Naade.“

4:7Underordner eder derfor under Gud; men staar Djævelen imod, saa skal han fly fra eder; 4:8holder eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede! 4:9Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse! 4:10Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøje eder.

4:11Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer. 4:12Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer din Næste?

4:13Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gaa til den eller den By og blive der et Aar og købslaa og vinde, 4:14I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder; 4:15i Stedet for at I skulde sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gøre dette eller hint. 4:16Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond. 4:17Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er det Synd.