Hoseas, som har spaaet fra Ussias’s til Ezekias’s Tid, fornemmelig imod de ti Stammer, faar af Gud Befaling til at ægte en Horkvinde som et Billede paa Folkets Utroskab imod Gud; Børnenes Navne betegner Folkets Straf, 1-9; dog lover Gud atter at samle og oprejse sit Folk, 10-11. k. 2, 1.
1:1Herrens Ord, som kom til Hoseas, Beeris Søn, i de Dage, da Ussias, Jotham, Akas, Ezekias vare Konger i Juda, og i de Dage, da Jeroboam, Joas’s Søn, var Konge i Israel.
1:2Der Herren begyndte at tale ved Hoseas, da sagde Herren til Hoseas: Gak hen, tag dig en Horkvinde og Horebørn, thi Hor bedriver Landet ved at vende sig bort fra Herren.
1:3Og han gik og tog Gomer, Diblajims Datter, og hun undfangede og fødte ham en Søn.
1:4Og Herren sagde til ham: Kald hans Navn Jisreel; thi endnu en lille Stund, saa vil jeg hjemsøge Jisreels Blodskyld over Jehus Hus og gøre Ende paa Israels Hus’s Rige.
1:5Og det skal ske paa denne Dag, da vil jeg sønderbryde Israels Bue i Jisreels Dal.
1:6Og hun undfangede atter og fødte en Datter; og han sagde til ham: Kald hendes Navn Lo-Rukama; thi jeg vil ikke ydermere forbarme mig over Israels Hus, saa at jeg skulde tilgive dem.
1:7Dog vil jeg forbarme mig over Judas Hus og frelse dem ved Herren deres Gud; men jeg vil ikke frelse dem ved Bue eller ved Sværd eller ved Krig, ved Heste eller ved Ryttere.
1:8Og hun afvante Lo-Rukama, og hun undfangede og fødte en Søn.
1:9Og han sagde: Kald hans Navn Lo-Ammi; thi I ere ikke mit Folk, og jeg vil ikke være eders.
1:10Dog skal Israels Børns Tal blive som Havets Sand, der ikke kan maales og ikke tælles; og det skal ske, at paa det Sted, hvor der siges til dem: I ere ikke mit Folk, der skal der siges til dem: Den levende Guds Børn.
1:11Og Judas Børn og Israels Børn skulle samles til Hobe og sætte sig eet Overhoved og drage op af Landet; thi stor er Jisreels Dag.
2:1Siger til eders Brødre: Ammi! og til eders Søstre: Rukama!