Herren klager baade over Israel og Juda, forestiller dem sine Velgerninger imod deres Fader Jakob, hvis Eksempel han foreholder dem, og formaner dem til Omvendelse, 1-7; han klager over deres Uretfærdighed og Stolthed, og at de, uanset han havde endnu saa meget godt i Sinde med dem, dog ikke vilde lyde og ikke agte paa de Velgerninger, som fordum vare beviste dem, men opirrede Gud, 8-15.
12:1Efraim har omringet mig med Løgn, og Israels Hus med Svig, og Juda svæver fremdeles ustyrligt om hos Gud og hos den trofaste Hellige.
12:2Efraim lægger sig efter Vind og jager efter Østenvejr, den hele Dag formerer han Løgn og Voldsgerning; og de slutte Pagt med Assyrien, og Olie føres til Ægypten.
12:3Og Herren har Trætte med Juda, og han er rede til at hjemsøge Jakob efter hans Veje og betale ham efter hans Idrætter.
12:4I Moders Liv holdt han sin Broder om Hælen, og i sin Manddoms Kraft kæmpede han med Gud.
12:5Ja, han kæmpede med en Engel og sejrede, han græd og bad ham om Naade; han fandt ham i Bethel, og der talte han med os.
12:6Og Herren, Hærskarernes Gud — „Herren“ er hans Ihukommelses Navn.
12:7Og du, du skal omvende dig til din Gud; bevar Miskundhed og Ret, og vent stedse paa din Gud!
12:8I Kanaans Haand er der Falskheds Vægtskaale; han har Lyst til at forfordele.
12:9Og Efraim sagde: Jeg er dog bleven rig, jeg har vundet mig Formue; alle mine Arbejder paadrage mig ingen Overtrædelse, som maatte være Synd.
12:10Men jeg er Herren din Gud fra Ægyptens Land af: Jeg vil endnu lade dig bo i Telte som paa Højtidens Dage.
12:11Og jeg har talt til Profeterne, og jeg har givet mange Syner, og ved Profeterne fremsatte jeg Lignelser.
12:12Er Gilead Uretfærdighed, saa skulle de blive aldeles til intet; de have ofret Øksne i Gilgal, derfor skulle ogsaa deres Altre vorde som Stenhobe ved Furerne paa Marken.
12:13Og Jakob flyede til Arams Land, og Israel tjente for en Hustru; ja, for en Hustru maatte han være Hyrde.
12:14Og ved en Profet førte Herren Israel op af Ægypten, og ved en Profet blev det bevaret.
12:15Efraim har vakt bitter Harme; men hans Herre skal lade hans Blodskyld blive paa ham og betale ham hans Forhaanelse.