Hoseas forkynder atter Samarias og Israels Ødelæggelse og formaner dem til Omvendelse, visende, hvorledes de skulle ydmyge sig for Herren, 1-4; Herren lover at bønhøre og velsigne dem, 5-9; formaner til flittigt at betragte og at tage til Hjerte, hvad Herren byder, 10.
14:1Samaria skal bøde, thi den har været genstridig imod Gud; de skulle falde ved Sværdet, deres spæde Børn skulle knuses og deres frugtsommelige Kvinder sønderrives.
14:2Omvend dig, Israel! til Herren din Gud; thi du er falden ved din Misgerning.
14:3Tager Ord med eder, og omvender eder til Herren; siger til ham: Tilgiv al Misgerning og modtag det gode, saa ville vi i Stedet for med Øksne betale dig med vore Læber.
14:4Assur kan ikke frelse os, vi ville ikke ride paa Heste og ikke ydermere sige „vor Gud“ til vore Hænders Gerning; thi hos dig finder den faderløse Barmhjertighed.
14:5Jeg vil læge deres Frafald, jeg vil elske dem frivilligt; thi min Vrede har vendt sig fra dem.
14:6Jeg vil være Israel som Duggen, han skal blomstre som Lillien og slaa sine Rødder som Libanon.
14:7Hans Skud skulle brede sig ud, og hans Herlighed skal være som Olietræet, og han skal dufte som Libanon.
14:8De, som sidde under hans Skygge, skulle vende tilbage, de skulle bringe Korn til Live og blomstre som Vintræet; hans Ihukommelse skal være som Vin fra Libanon.
14:9Efraim! hvad har jeg fremdeles at gøre med Afguder? jeg har bønhørt ham, og jeg beskuer ham; jeg vil være som en grønnende Cypres, din Frugt er funden at være af mig.
14:10Hvo er viis, at han forstaar disse Ting? og forstandig, at han kender dem? thi Herrens Veje ere rette, og de retfærdige vandre paa dem, men Overtrædere falde paa dem.