Han formaner dem til at vandre deres Kald værdigt, især til at bevare Aandens Enhed, 1-6. Paa Enhedens Grund har hver enkelt faaet sit Maal af Kristi Gave, 7-10; og Kristus har skænket de forskellige Embeder for at fremhjælpe Troens og Erkendelsens Enhed i Modsætning til de splittende Vranglærere, for at vi alle ved fælles Hjælp som eet Legeme maa vokse op til ham, som er Menighedens Hoved, 11-16. De skulle ikke vandre som Hedningerne, men aflægge det gamle og iføre sig det nye Menneske, 17-24; herom gives nærmere Formaninger, 25-32.
4:1Jeg formaner eder derfor, jeg, den fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,
4:2med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I bære over med hverandre i Kærlighed
4:3og gøre eder Flid for at bevare Aandens Enhed i Fredens Baand;
4:4eet Legeme og een Aand, ligesom I ogsaa bleve kaldede til eet Haab i eders Kaldelse;
4:5een Herre, een Tro, een Daab,
4:6een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!
4:7Men hver enkelt af os blev Naaden given efter Kristi Gaves Maal.
4:8Derfor hedder det: „Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver.“
4:9Men dette: „Han opfor,“ hvad er det, uden at han ogsaa nedfor til Jordens nedre Egne.
4:10Han, som nedfor, han er ogsaa den, som opfor højt over alle Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.
4:11Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere,
4:12til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse,
4:13indtil vi alle naa til Enheden i Troen paa og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Maal af Vækst,
4:14for at vi ikke mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind;
4:15men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Maader opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,
4:16ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmaalte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed.
4:17Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre saaledes, som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,
4:18formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem paa Grund af deres Hjertes Forhærdelse,
4:19de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge.
4:20Men I have ikke saaledes lært Kristus,
4:21om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham saaledes, som Sandhed er i Jesus,
4:22at I, hvad eders forrige Vandel angaar, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer,
4:23men fornyes i eders Sinds Aand
4:24og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.
4:25Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.
4:26Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gaa ned over eders Forbitrelse;
4:27giver ikke heller Djævelen Rum!
4:28Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang.
4:29Lad ingen raadden Tale udgaa af eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa;
4:30og bedrøver ikke Guds hellige Aand, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag.
4:31Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhaanelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!
4:32Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.