De skulle være Guds og Kristi Efterfølgere i Kærlighed, 1-2, aflægge Urenhed og Havesyge, fordi saadant udelukker fra Guds Rige, 3-5, ikke lade sig bedrage af tomme Ord, men vandre som Lysets Børn, 6-14. De formanes til at være vise og lade sig fylde af Aanden, prise og takke Gud og underordne sig hverandre, 15-21. I Ægteskabet skulle Kvinderne underordne sig under Mændene, og Mændene elske og give sig hen for deres Hustruer, alt efter Forbilledet af Forholdet mellem Kristus og Menigheden, 22-33.
5:1Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,
5:2og vandrer i Kærlighed, ligesom ogsaa Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.
5:3Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,
5:4ej heller ublu Væsen eller daarlig Snak eller letfærdig Skemt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.
5:5Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige.
5:6Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn.
5:7Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!
5:8Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn,
5:9(Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed,)
5:10saa I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.
5:11Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;
5:12thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;
5:13men alt dette bliver aabenbaret, naar det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver aabenbaret, er Lys.
5:14Derfor hedder det: „Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!“
5:15Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,
5:16saa I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.
5:17Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.
5:18Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Aanden,
5:19saa I tale hverandre til med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren
5:20og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn
5:21og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;
5:22Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;
5:23thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom ogsaa Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.
5:24Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, saaledes skulle ogsaa Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting.
5:25I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom ogsaa Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,
5:26for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,
5:27for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den maatte være hellig og ulastelig.
5:28Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den, som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.
5:29Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom ogsaa Kristus Menigheden.
5:30Thi vi ere Lemmer paa hans Legeme.
5:31Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.
5:32Denne Hemmelighed er stor — jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden.
5:33Dog, ogsaa I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!