11:14Han uddrev en ond ånd der var stum, men da den onde ånd var faret ud, talte den stumme, og skarerne undrede sig. 11:15Men nogle af dem sagde: »Det er ved Beelzebul, de onde ånders fyrste, at han uddriver de onde ånder.« 11:16Men andre fristede ham og forlangte et tegn fra himlen af ham. 11:17Men da han kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige som er kommet i splid med sig selv, lægges øde, og hus falder på hus. 11:18Men hvis også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan skal hans rige da bestå? I siger at jeg uddriver onde ånder ved Beelzebul. 11:19Men hvis jeg uddriver onde ånder ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres sønner dem da? Derfor skal de være jeres dommere. 11:20Men hvis jeg uddriver de onde ånder ved Guds finger, så er Guds rige jo kommet til jer. 11:21Når den stærke vogter sin gård fuldt bevæbnet, forbliver det han ejer, i fred. 11:22Men hvis en der er stærkere end han, angriber og overvinder ham, tager denne hele den rustning han stolede på, og deler ud af det bytte han tog fra ham. 11:23Den som ikke er med mig, er imod mig; og den som ikke samler med mig, spreder. 11:24Når den urene ånd er faret ud af et menneske, vandrer den igennem vandløse steder og søger hvile; og når den ikke finder den, siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus som jeg forlod. 11:25Og når den kommer, finder den det fejet og pyntet. 11:26Så går den ud og tager syv andre ånder med sig, som er værre end den selv, og når de er kommet derind, tager de bolig der; og det sidste bliver værre for dette menneske end det første.«

11:27Mens han sagde dette, hævede en kvinde i mængden stemmen og sagde til ham: »Lykkeligt det moderliv som bar dig, og de bryster du diede!« 11:28Men han sagde: »Ja, lykkelige er de som hører Guds ord og bevarer det!«