14:1En gang da han kom ind i en af de øverste farisæeres hus på en sabbat for at deltage i et måltid, holdt de nøje øje med ham. 14:2Og se, en mand med vand i kroppen stod foran ham. 14:3Jesus tog til orde og sagde til de lovkyndige og farisæerne: »Er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej?« 14:4Men de tav. Han tog på ham og helbredte ham og lod ham gå. 14:5Han sagde til dem: »Hvem iblandt jer vil ikke straks, hvis hans søn eller okse falder i en brønd, trække dem op på sabbatsdagen?« 14:6Det kunne de ikke svare på.

14:7Men han fortalte en lignelse til de indbudte da han bemærkede hvordan de udvalgte sig de øverste pladser ved bordet, og sagde til dem: 14:8»Når du bliver indbudt af nogen til bryllup, da skal du ikke sætte dig øverst til bords, for at ikke en fornemmere end du skulle være indbudt af ham, 14:9og han som indbød dig og ham, kommer og siger til dig: ›Giv ham plads,‹ og du da med skam kommer til at sidde nederst. 14:10Men når du bliver indbudt, gå da hen og sæt dig på den nederste, for at når han som har indbudt dig, kommer, han da må sige til dig: ›Ven! Ryk højere op.‹ Da skal du blive æret over for alle dem der sidder til bords med dig. 14:11For enhver som ophøjer sig selv, vil blive ydmyget; og den som ydmyger sig selv, vil blive ophøjet.«

14:16Men han sagde til ham: »Der var en mand som holdt et stort måltid og indbød mange. 14:17Han sendte sin tjener ud da det var tid til måltidet, for at sige til de indbudte: ›Kom, for nu er det færdigt.‹ 14:18Men de begyndte alle som en at undskylde sig. Den første sagde til ham: ›Jeg har købt en mark og er nødt til at gå ud og se til den; jeg beder dig, hav mig undskyldt!‹ 14:19Og en anden sagde: ›Jeg har købt fem par okser og skal hen og prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!‹ 14:20Og en anden sagde: ›Jeg har taget en kvinde til hustru, og derfor kan jeg ikke komme.‹ 14:21Tjeneren kom og fortalte sin herre dette; da blev husherren vred og sagde til sin tjener: ›Skynd dig ud ud på byens gader og stræder, og før de fattige og vanføre og lamme og blinde herind!‹ 14:22Tjeneren sagde: ›Herre! det er sket som du befalede, og der er endnu plads.‹ 14:23Herren sagde til tjeneren: ›Gå ud på vejene og ved gærderne og nød dem til at gå ind for at mit hus kan blive fuldt. 14:24For jeg siger jer at ingen af de mænd som var indbudt, skal smage mit måltid.‹«