21:25Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene ængstes i rådvildhed over havets og bølgernes brusen, 21:26mens mennesker går til af frygt og gru for det som kommer over jorden; for himlens kræfter skal rystes. 21:27Da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med kraft og megen herlighed. 21:28Men når disse ting begynder at ske, skal I rette jer og løfte jeres hoveder, for jeres forløsning nærmer sig.« 21:29Og han fortalte dem en lignelse: »Se på figentræet og alle træerne; 21:30så snart de springer ud, ser I det og ved af jer selv at sommeren nu er nær. 21:31Således skal I også, når I ser disse ting ske, vide at Guds rige er nær. 21:32Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå førend det er sket alt sammen. 21:33Himlen og jorden skal forgå; men mine ord skal på ingen måde forgå. 21:34Men vogt jer at jeres hjerter ikke på et tidspunkt sløves af svir og druk og dagligdagens bekymringer så den dag kommer pludseligt over jer 21:35som en snare. For den skal pludselig komme over alle dem som bor på hele jordens flade. 21:36Våg til enhver tid idet I beder, for at I må være i stand til at undslippe alt det der skal ske, og komme til at stå foran Menneskesønnen.«