5:1Men det skete da folkeskaren trængte sig sammen om ham og hørte Guds ord mens han stod ved Genezaret sø, 5:2da så han to både ligge ved søen; men fiskerne var gået fra borde og rensede deres garn. 5:3Han gik om bord i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham om at lægge lidt fra land; og siddende der underviste han skarerne fra båden. 5:4Men da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: »Sejl ud på dybet og kast jeres garn ud til fangst!« 5:5Simon sagde til ham: »Mester! Vi har slidt hele natten og fik ingenting; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud.« 5:6Da de gjorde det, fik de en stor mængde fisk i deres garn, men garnene var ved at gå i stykker. 5:7De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd at de skulle komme og hjælpe dem. De kom, og de fyldte begge både så de var lige ved at synke. 5:8Men da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: »Gå bort fra mig, for jeg er en syndig mand, Herre!« 5:9For en rædsel var kommet over ham og alle dem som var med ham, over den fiskefangst de havde fået; 5:10ligeledes også Jakob og Johannes, Zebedæus’s sønner, som var Simons partnere. Jesus sagde til Simon: »Frygt ikke, fra nu af skal du fange mennesker.« 5:11Og de lagde bådene til land og forlod alting og fulgte ham.