Den Frie Bibel

Brevet til Hebræerne, kapitel 7

Melkisedek, Kristi Forbillede, 1-3, hæver sig højt over det levitiske Præstedømme, 4-10. Dettes Utilstrækkelighed og dermed Lovens Ændring fremgaar af, at Kristus, som var af Judas Stamme, er bleven Præst for evig efter Melkisedeks Vis, 11-17. Det tidligere Lovbud er afskaffet, og med en Ed har Gud givet Jesus, som lever evindelig, den nye Pagts uforgængelige Præstedømme, ved hvilket Frelsen er fuldkommen, 18-25. Han er den sande Ypperstepræst, fordi han er den syndfrie, een Gang ofrede, evig fuldendte Guds Søn, 26-28.

7:1Thi denne Melkisedek, Konge i Salem, den højeste Guds Præst, som gik Abraham i Møde, da han vendte tilbage fra Kongernes Nederlag, og velsignede ham, 7:2hvem ogsaa Abraham gav Tiende af alt, og som, naar hans Navn udlægges, først er Retfærdigheds Konge, dernæst ogsaa Salems Konge, det er: Freds Konge, 7:3uden Fader, uden Moder, uden Slægtregister, uden Dages Begyndelse og uden Livs Ende, men gjort lig med Guds Søn, — han forbliver Præst for bestandig.
7:4Ser dog, hvor stor denne er, hvem endog Patriarken Abraham gav Tiende af Byttet. 7:5Og hine, som, idet de høre til Levi Sønner, faa Præstedømmet, have et Bud om at tage Tiende efter Loven af Folket, det er af deres Brødre, endskønt disse ere udgaaede af Abrahams Lænd; 7:6men han, som ikke regner sin Slægt fra dem, har taget Tiende af Abraham og har velsignet den, som havde Forjættelserne. 7:7Men uden al Modsigelse er det den ringere, som velsignes af den ypperligere. 7:8Og her er det dødelige Mennesker, som tage Tiende; men der er det en, om hvem der vidnes, at han lever. 7:9Ja, saa at sige, har endog Levi, som tager Tiende, igennem Abraham givet Tiende; 7:10thi han var endnu i Faderens Lænd, da Melkisedek gik denne i Møde.
7:11Hvis der altsaa var Fuldkommelse at faa ved det levitiske Præstedømme (thi paa Grundlag af dette har jo Folket faaet Loven), hvilken Trang var der da yderligere til, at en anden Slags Præst skulde opstaa efter Melkisedeks Vis og ikke nævnes efter Arons Vis? 7:12Naar nemlig Præstedømmet omskiftes, sker der med Nødvendighed ogsaa en Omskiftelse af Loven. 7:13Thi han, om hvem dette siges, har hørt til en anden Stamme, af hvilken ingen har taget Vare paa Alteret. 7:14Thi det er vitterligt, at af Juda er vor Herre oprunden, og for den Stammes Vedkommende har Moses intet talt om Præster. 7:15Og det bliver end ydermere klart, naar der i Lighed med Melkisedek opstaar en anden Slags Præst, 7:16som ikke er bleven det efter et kødeligt Buds[1]et Bud, som gør Præstedømmets Gyldighed afhængig af den legemlige Afstamning. Lov, men efter et uopløseligt Livs Kraft. 7:17Thi han faar det Vidnesbyrd: „Du er Præst til evig Tid efter Melkisedeks Vis.“
7:18Thi vel sker der Ophævelse af et forudgaaende Bud, fordi det var svagt og unyttigt 7:19(thi Loven har ikke fuldkommet noget); men der sker Indførelse af et bedre Haab, ved hvilket vi nærme os til Gud. 7:20Og saa vist som det ikke er sket uden Ed, 7:21(thi hine ere blevne Præster uden Ed, men denne med Ed, ved den, som siger til ham: „Herren svor, og han skal ikke angre det: Du er Præst til evig Tid“): 7:22saa vist er Jesus bleven Borgen for en bedre Pagt. 7:23Og hine ere blevne Præster, flere efter hinanden, fordi de ved Døden hindredes i at vedblive; 7:24men denne har et uforgængeligt Præstedømme, fordi han bliver til evig Tid, 7:25hvorfor han ogsaa kan fuldkomment frelse dem, som komme til Gud ved ham, efterdi han lever altid til at gaa i Forbøn for dem.
7:26Thi en saadan Ypperstepræst var det ogsaa, som sømmede sig for os, en from, uskyldig, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophøjet over Himlene; 7:27en, som ikke hver Dag har nødig, som Ypperstepræsterne, at frembære Ofre først for sine egne Synder, derefter for Folkets; thi dette gjorde han een Gang for alle, da han ofrede sig selv. 7:28Thi Loven indsætter til Ypperstepræster Mennesker, som have Skrøbelighed; men Edens Ord, som kom senere end Loven, indsætter en Søn, som er fuldkommet til evig Tid.

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

bVælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1907 af Det Nye Testamente.