Med Forbigaaelse af Begyndelsesgrundene i Kristendommen bør der skrides frem til det fuldkomne, 1-3; thi de, som have begaaet Frafald fra den tilegnede Naade, kunne ikke begynde forfra igen 4-8. Saaledes staar det ej heller til med Læserne, hvis Kærlighedstjeneste Gud ikke vil glemme, 9-10; men de formanes til at være udholdende i Haabet efter Abrahams Forbillede og til at stole paa, at Guds Forjættelse er usvigelig og Haabets Anker urokkeligt, 11-19, saa meget mere, som Jesus er gaaet forud som vor Ypperstepræst, 20.
6:1Lader os derfor forbigaa Begyndelsesordet om Kristus og skride frem til Fuldkommenheden uden atter at lægge Grundvold med Omvendelse fra døde Gerninger og med Tro paa Gud,
6:2med Lære om Døbelser og Haandspaalæggelse og dødes Opstandelse og evig Dom.
6:3Ja, dette ville vi gøre, saafremt Gud tilsteder det.
6:4Thi dem, som een Gang ere blevne oplyste og have smagt den himmelske Gave og ere blevne delagtige i den Helligaand
6:5og have smagt Guds gode Ord og den kommende Verdens Kræfter, og som ere faldne fra, — dem er det umuligt atter at forny til Omvendelse,
6:6da de igen korsfæste sig Guds Søn og stille ham til Spot.
6:7Thi Jorden, som drikker den ofte derpaa faldende Regn og frembringer Vækster, tjenlige for dem, for hvis Skyld den ogsaa dyrkes, faar Velsignelse fra Gud;
6:8men naar den bærer Torne og Tidsler, er den ubrugbar og Forbandelse nær; Enden med den er at brændes.
6:9Dog, i Henseende til eder, I elskede! ere vi overbeviste om det bedre og det, som bringer Frelse, selv om vi tale saaledes.
6:10Thi Gud er ikke uretfærdig, saa at han skulde glemme eders Gerning og den Kærlighed, som I have udvist imod hans Navn, idet I have tjent og tjene de hellige.
6:11Men vi ønske, at enhver af eder maa udvise den samme Iver efter den fulde Vished i Haabet indtil Enden,
6:12for at I ikke skulle blive sløve, men efterfølge dem, som ved Tro og Taalmodighed arve Forjættelserne.
6:13Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, svor han ved sig selv, fordi han ingen større havde at sværge ved, og sagde:
6:14„Sandelig, jeg vil rigeligt velsigne dig og rigeligt mangfoldiggøre dig.“
6:15Og saaledes opnaaede han Forjættelsen ved at vente taalmodigt.
6:16Mennesker sværge jo ved en større, og Eden er dem en Ende paa al Modsigelse til Stadfæstelse.
6:17Derfor, da Gud ydermere vilde vise Forjættelsens Arvinger sit Raads Uforanderlighed, føjede han en Ed dertil,
6:18for at vi ved to uforanderlige Ting, i hvilke det var umuligt, at Gud kunde lyve, skulde have en kraftig Opmuntring, vi, som ere flyede hen for at holde fast ved det Haab, som ligger foran os,
6:19hvilket vi have som et Sjælens Anker, der er sikkert og fast og gaar ind inden for Forhænget,
6:20hvor Jesus som Forløber gik ind for os, idet han efter Melkisedeks Vis blev Ypperstepræst til evig Tid.