De skulle bevise Kærlighed, Medlidenhed, Kyskhed, Nøjsomhed og Tillid til Gud, 1-6. De skulle efterligne deres Læreres Tro paa den uforanderlige Kristus og ikke give efter for Vranglærere, 7-9. I Lighed med Forsoningsofferdyret, der blev brændt uden for Israels Lejr, døde Jesus uden for Jerusalem; til ham skulle Læserne gaa ud, bort fra Jødedommen, og ved ham skulle de bringe Gud Lovprisningens og Kærlighedsgerningernes Takoffer, 10-16. De skulle lyde deres Lærere og bede for Brevets Forfatter, 17-19. Med et Velsignelsesønske og nogle Slutningshilsener ender Brevet, 20-25.
13:1Broderkærligheden blive ved!
13:2Glemmer ikke Gæstfriheden; thi ved den have nogle, uden at vide det, haft Engle til Gæster.
13:3Kommer de fangne i Hu, som vare I selv medfangne; dem, der lide ilde, som de, der ogsaa selv ere i et Legeme.
13:4Ægteskabet være æret hos alle, og Ægtesengen ubesmittet; thi utugtige og Horkarle skal Gud dømme.
13:5Eders Vandel være uden Pengegridskhed, nøjes med det, I have; thi han har selv sagt: „Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig,“
13:6saa at vi kunne sige med frit Mod: „Herren er min Hjælper, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gøre mig?“
13:7Kommer eders Vejledere i Hu, som have forkyndt eder Guds Ord, og idet I betragte deres Vandrings Udgang, saa efterligner deres Tro!
13:8Jesus Kristus er i Gaar og i Dag den samme, ja, til evig Tid.
13:9Lader eder ikke lede vild af mange Haande og fremmede Lærdomme; thi det er godt, at Hjertet styrkes ved Naaden, ikke ved Spiser; thi deraf have de, som holdt sig dertil, ingen Nytte haft.
13:10Vi have et Alter, hvorfra de, som tjene ved Tabernakelet, ikke have Ret til at spise.
13:11Thi de Dyr, hvis Blod for Syndens Skyld bæres ind i Helligdommen af Ypperstepræsten, deres Kroppe opbrændes uden for Lejren.
13:12Derfor led ogsaa Jesus uden for Porten, for at han kunde hellige Folket ved sit eget Blod.
13:13Saa lader os da gaa ud til ham uden for Lejren, idet vi bære hans Forsmædelse;
13:14thi her have vi ikke en blivende Stad, men vi søge den kommende.
13:15Lader os da ved ham altid frembære Gud Lovprisnings Offer, det er: en Frugt af Læber, som bekende hans Navn.
13:16Men glemmer ikke at gøre vel og at meddele; thi i saadanne Ofre har Gud Velbehag.
13:17Lyder eders Vejledere og retter eder efter dem; thi de vaage over eders Sjæle som de, der skulle gøre Regnskab — for at de maa gøre dette med Glæde og ikke sukkende; thi dette er eder ikke gavnligt.
13:18Beder for os; thi vi ere forvissede om, at vi have en god Samvittighed, idet vi ønske at vandre rettelig i alle Ting.
13:19Og jeg formaner eder des mere til at gøre dette, for at jeg desto snarere kan gives eder igen.
13:20Men Fredens Gud, som førte den store Faarenes Hyrde, vor Herre Jesus, op fra de døde med en evig Pagts Blod,
13:21han bringe eder til Fuldkommenhed i alt godt, til at gøre hans Villie, og han virke i eder det, som er velbehageligt for hans Aasyn, ved Jesus Kristus: ham være Æren i Evighedernes Evigheder! Amen.
13:22Jeg beder eder, Brødre! at I finde eder i dette Formaningsord; thi jeg har jo skrevet til eder i Korthed.
13:23Vider, at vor Broder Timotheus er løsladt; sammen med ham vil jeg se eder, dersom han snart kommer.
13:24Hilser alle eders Vejledere og alle de hellige! De fra Italien hilse eder.
13:25Naaden være med eder alle!