Den Frie Bibel

Brevet til Hebræerne, kapitel 2

Naar allerede Overtrædelse af Mose Lov, der dog kun var given ved Engle, medførte Straf, vil man langt mere hjemfalde til Straf, naar man ringeagter den ved Guds Søn bragte Frelse, der saa kraftigt er bevidnet for Læserne, 1-4. Thi det er ikke Engle, men Kristus, som den kommende Verden er underlagt, og Begyndelsen dertil se vi i Jesu Ophøjelse efter Døden, 5-9. Lidelserne og Døden maatte han gennemgaa som vor Broder for at fuldkommes som Frelser for sine Brødre og blive den barmhjertige Ypperstepræst, 10-18.

2:1Derfor bør vi des mere agte paa det, vi have hørt, for at vi ikke skulle rives bort. 2:2Thi naar det Ord, som taltes ved Engle[1]Mose Lov. 5 Mos. 33, 2., blev urokket, og hver Overtrædelse og Ulydighed fik velforskyldt Løn, 2:3hvorledes skulle da vi undfly, naar vi ikke bryde os om saa stor en Frelse, som jo efter først at være bleven forkyndt ved Herren er bleven stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham, 2:4idet Gud vidnede med baade ved Tegn og Undere og mange Haande kraftige Gerninger og ved Meddelelse af den Helligaand efter sin Villie.
2:5Thi det var ikke Engle, han underlagde den kommende Verden, om hvilken vi tale. 2:6Men en har vidnet et Sted og sagt: „Hvad er et Menneske, at du kommer ham i Hu? eller en Menneskesøn, at du ser til ham? 2:7Du gjorde ham en kort Tid ringere end Engle; med Herlighed og Ære kronede du ham; 2:8alle Ting lagde du under hans Fødder.“ — Idet han nemlig underlagde ham alle Ting, undtog han intet fra at være ham underlagt. Nu se vi imidlertid endnu ikke alle Ting underlagte ham; 2:9men ham, som en kort Tid var bleven gjort ringere end Engle, Jesus, se vi paa Grund af Dødens Lidelse kronet med Herlighed og Ære, for at han ved Guds Naade maa have smagt Døden for alle.
2:10Thi det sømmede sig ham, for hvis Skyld alle Ting ere, og ved hvem alle Ting ere, naar han førte mange Sønner til Herlighed, da at fuldkomme deres Frelses Ophavsmand igennem Lidelser. 2:11Thi baade den, som helliger[2]Kristus. Joh. 17, 19. Hebr. 13, 12. Matth. 12, 50. Joh. 20, 17., og de, som helliges, ere alle af een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre, 2:12naar han siger: „Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i en Menighed vil jeg lovsynge dig.“ 2:13Og fremdeles: „Jeg vil forlade mig paa ham.“ Og fremdeles: „Se, her er jeg og de Børn, som Gud har givet mig.“ 2:14Efterdi da Børnene ere delagtige i Blod og Kød, blev ogsaa han i lige Maade delagtig deri, for at han ved Døden skulde gøre den magtesløs, som har Dødens Vælde, det er Djævelen, 2:15og befri alle dem, som paa Grund af Dødsfrygt vare under Trældom al deres Livs Tid. 2:16Thi det er jo dog ikke Engle, han tager sig af, men Abrahams Sæd tager han sig af. 2:17Derfor maatte han blive sine Brødre lig i alle Ting, for at han kunde blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst over for Gud til at sone Folkets Synder. 2:18Thi idet han har lidt, kan han som den, der selv er fristet, komme dem til Hjælp, som fristes.

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

bVælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1907 af Det Nye Testamente.