Troens Væsen og Virkning, 1-3, Eksempler derpaa vare Abel, Enok, Noa, 4-7. Abraham, Sara, Isak, Jakob, Josef, 8-22. Amram, Moses, Josva, Rahab, 23-31. Ligeledes andre i Israels hele følgende Historie, som øvede Storværk eller udstode Lidelser ved Troen, 32-38. Og dog udsatte Gud for vor Skyld Opfyldelsen af den Forjættelse, hvorpaa de gamles Tro har hvilet, 39-40.
11:1Men Tro er en Fortrøstning til det, som haabes, en Overbevisning om Ting, som ikke ses.
11:2Ved den fik jo de gamle godt Vidnesbyrd.
11:3Ved Tro fatte vi, at Verden er bleven skabt ved Guds Ord, saa det ikke er af synlige Ting, at det, som ses, er blevet til.
11:4Ved Tro ofrede Abel Gud et bedre Offer end Kain, og ved den fik han det Vidnesbyrd, at han var retfærdig, idet Gud bevidnede sit Velbehag i hans Gaver; og ved den taler han endnu efter sin Død.
11:5Ved Tro blev Enok borttagen, for at han ikke skulde se Døden, og han blev ikke funden, efterdi Gud havde taget ham bort; thi før Borttagelsen har han faaet det Vidnesbyrd, at han har behaget Gud.
11:6Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi den, som kommer frem for Gud, bør tro, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham.
11:7Ved Tro var det, at Noa, advaret af Gud om det, som endnu ikke saas, i Gudsfrygt indrettede en Ark til Frelse for sit Hus; ved den domfældte han Verden og blev Arving til Retfærdigheden ifølge Tro.
11:8Ved Tro adlød Abraham, da han blev kaldet, saa han gik ud til et Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, skønt han ikke vidste, hvor han kom hen.
11:9Ved Tro blev han Udlænding i Forjættelsens Land som i et fremmed og boede i Telte med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse;
11:10thi han forventede den Stad, som har fast Grundvold, hvis Bygmester og Grundlægger er Gud.
11:11Ved Tro fik endog Sara selv Kraft til at undfange endog ud over sin Alders Tid; thi hun holdt ham for trofast, som havde forjættet det.
11:12Derfor avledes der ogsaa af en, og det en udlevet, som Himmelens Stjerner i Mangfoldighed og som Sandet ved Havets Bred, det, som ikke kan tælles.
11:13I Tro døde alle disse uden at have opnaaet Forjættelserne; men de saa dem langt borte og hilsede dem og bekendte, at de vare fremmede og Udlændinge paa Jorden.
11:14De, som sige saadant, give jo klarlig til Kende, at de søge et Fædreland.
11:15Og dersom de havde haft det, hvorfra de vare udgaaede, i Tanker, havde de vel haft Tid til at vende tilbage;
11:16men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har beredt dem en Stad.
11:17Ved Tro har Abraham ofret Isak, da han blev prøvet, ja, den enbaarne ofrede han, som havde modtaget Forjættelserne,
11:18til hvem der var sagt: „I Isak skal en Sæd faa Navn efter dig;“
11:19thi han betænkte, at Gud var mægtig endog til at oprejse fra de døde, hvorfra han jo ogsaa lignelsesvis fik ham tilbage.
11:20Ved Tro udtalte Isak Velsignelse over Jakob og Esau angaaende kommende Ting.
11:21Ved Tro velsignede Jakob døende hver af Josefs Sønner og tilbad, lænende sig over sin Stav.
11:22Ved Tro talte Josef paa sit yderste om Israels Børns Udgang og gav Befaling om sine Ben.
11:23Ved Tro blev Moses, da han var født, skjult i tre Maaneder af sine Forældre, fordi de saa, at Barnet var dejligt, og de frygtede ikke for Kongens Befaling.
11:24Ved Tro nægtede Moses, da han var bleven stor, at kaldes Søn af Faraos Datter
11:25og valgte hellere at lide ondt med Guds Folk end at have en kortvarig Nydelse af Synd,
11:26idet han agtede Kristi Forsmædelse for større Rigdom end Ægyptens Skatte; thi han saa hen til Belønningen.
11:27Ved Tro forlod han Ægypten uden at frygte for Kongens Vrede; thi som om han saa den usynlige, holdt han ud.
11:28Ved Tro har han indstiftet Paasken og Paastrygelsen af Blodet, for at den, som ødelagde de førstefødte, ikke skulde røre dem.
11:29Ved Tro gik de igennem det røde Hav som over tørt Land, medens Ægypterne druknede under Forsøget derpaa.
11:30Ved Tro faldt Jerikos Mure, efter at de vare omgaaede i syv Dage.
11:31Ved Tro undgik Skøgen Rahab at omkomme med de genstridige; thi hun modtog Spejderne med Fred.
11:32Dog, hvorfor skal jeg tale mere? Tiden vil jo fattes mig, hvis jeg skal fortælle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og Profeterne,
11:33som ved Tro overvandt Riger, øvede Retfærdighed, opnaaede Forjættelser, stoppede Løvers Mund,
11:34slukkede Ilds Kraft, undslap Sværds Od, bleve stærke efter Svaghed, bleve vældige i Krig, bragte fremmedes Hære til at vige.
11:35Kvinder fik deres døde igen ved Opstandelse. Andre bleve lagte paa Pinebænk og toge ikke imod Befrielse, for at de maatte opnaa en bedre Opstandelse.
11:36Andre maatte friste Forhaanelser og Hudstrygelser, tilmed Lænker og Fængsel;
11:37de bleve stenede, gennemsavede, fristede, dræbte med Sværd, gik omkring i Faare- og Gedeskind, lidende Mangel, betrængte, mishandlede
11:38(dem var Verden ikke værd), omvankende i Ørkener og paa Bjerge og i Huler og Jordens Kløfter.
11:39Og alle disse, skønt de havde Vidnesbyrd for deres Tro, opnaaede ikke Forjættelsen,
11:40efterdi Gud forud havde udset noget bedre for os, for at de ikke skulde fuldkommes uden os.