1:1Jesu Kristi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse er saaledes, 1:2som der er skrevet hos Profeten Esajas: „Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej. 1:3Der er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!“ 1:4Johannes kom, han, som døbte i Ørkenen og prædikede Omvendelses-Daab til Syndernes Forladelse. 1:5Og hele Judæas Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve døbte af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder. 1:6Og Johannes var klædt i Kamelhaar og havde et Læderbælte om sin Lænd og spiste Græshopper og vild Honning. 1:7Og han prædikede og sagde: „Efter mig kommer den, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at bøje mig ned og løse. 1:8Jeg har døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Helligaand.“

1:9Og det skete i de Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan. 1:10Og straks da han steg op af Vandet, saa han Himlene skilles ad og Aanden ligesom en Due dale ned over ham; 1:11og der kom en Røst fra Himlene: „Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg Velbehag.“

1:12Og straks driver Aanden ham ud i Ørkenen. 1:13Og han var i Ørkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.

1:14Men efter at Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds Evangelium 1:15og sagde: „Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nær; omvender eder og tror paa Evangeliet!“

1:16Og medens han gik langs Galilæas Sø, saa han Simon og Simons Broder Andreas i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere. 1:17Og Jesus sagde til dem: „Følger efter mig, saa vil jeg gøre eder til Menneskefiskere.“ 1:18Og de forlode straks Garnene og fulgte ham. 1:19Og da han gik lidt videre frem, saa han Jakob, Zebedæus’s Søn, og hans Broder Johannes, som ogsaa vare i Færd med at bøde deres Garn i Skibet; 1:20og han kaldte straks paa dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham.

1:21Og de gaa ind i Kapernaum. Og straks paa Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte, 1:22og de bleve slagne af Forundring over hans Lære; thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge. 1:23Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren Aand, og han raabte højt 1:24og sagde: „Hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os; jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige.“ 1:25Og Jesus truede ham og sagde: „Ti, og far ud af ham!“ 1:26Og den urene Aand sled i ham og raabte med høj Røst og for ud af ham. 1:27Og de bleve alle forfærdede, saa at de spurgte hverandre og sagde: „Hvad er dette? en ny Lære med Myndighed; ogsaa over de urene Aander byder han, og de lyde ham.“ 1:28Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende Land i Galilæa.

1:29Og straks, da de vare gaaede ud af Synagogen, kom de ind i Simons og Andreas’s Hus med Jakob og Johannes. 1:30Men Simons Svigermoder laa og havde Feber, og straks tale de til ham om hende; 1:31og han gik hen til hende, tog hende ved Haanden og rejste hende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op. 1:32Men da det var blevet Aften, og Solen var gaaet ned, førte de til ham alle de syge og de besatte, 1:33og hele Byen var forsamlet foran Døren. 1:34Og han helbredte mange, som lede af mange Haande Sygdomme, og han uddrev mange onde Aander; og han tillod ikke de onde Aander at tale, fordi de kendte ham.

1:35Og om Morgenen længe før Dag stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og der bad han. 1:36Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham. 1:37Og de fandt ham, og de sige til ham: „Alle lede efter dig.“ 1:38Og han siger til dem: „Lader os gaa andetsteds hen til de nærmeste Smaabyer, for at jeg kan prædike ogsaa der; thi dertil er jeg udgaaet.“ 1:39Og han kom og prædikede i deres Synagoger i hele Galilæa og uddrev de onde Aander.

1:40Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder paa Knæ for ham og siger til ham: „Om du vil, saa kan du rense mig.“ 1:41Og han ynkedes inderligt og udrakte Haanden og rørte ved ham og siger til ham: „Jeg vil; bliv ren!“ 1:42Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset. 1:43Og han drev ham straks bort, idet han bød ham strengt, 1:44og sagde til ham: „Se til, at du ikke siger noget til nogen herom; men gaa hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer for din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!“ 1:45Men da han kom ud, begyndte han at fortælle meget og udsprede Rygtet derom, saa at han ikke mere kunde gaa aabenlyst ind i en By; men han var udenfor paa øde Steder, og de kom til ham alle Vegne fra.