Den Frie Bibel

Markus-Evangeliet, kapitel 9

Jesus forklares paa Bjerget, 2-10, og besvarer Disciplenes Spørgsmaal om Elias, 11-13. Han helbreder en besat Dreng, 14-29. Han forudsiger sin Lidelse, Død og Opstandelse, 30-32. Han irettesætter Disciplene for deres Rangstrid, 33-37, misbilliger, at de have forbudt en Mand at uddrive onde Aander i hans Navn, 38-41. Han taler om Forargelse, 42-50.

9:2Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem alene afsides op paa et højt Bjerg, og han blev forvandlet for deres Øjne. 9:3Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, saa at ingen Blegemand paa Jorden kan gøre Klæder saa hvide. 9:4Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus. 9:5Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: „Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en.“ 9:6Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede. 9:7Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra Skyen: „Denne er min Søn, den elskede, hører ham!“ 9:8Og pludseligt, da de saa sig om, saa de ingen mere uden Jesus alene hos dem. 9:9Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke maatte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var opstanden fra de døde. 9:10Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opstaa fra de døde.
9:11Og de spurgte ham og sagde: „De skriftkloge sige jo, at Elias bør først komme?“ 9:12Men han sagde til dem: „Elias kommer først og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes. 9:13Men jeg siger eder, at baade er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham.“
9:14Og da de kom til Disciplene, saa de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem. 9:15Og straks studsede hele Skaren, da de saa ham, og de løb hen og hilsede ham. 9:16Og han spurgte dem: „Hvorom tvistes I med dem?“ 9:17Og en af Skaren svarede ham: „Mester! jeg har bragt min Søn til dig; han har en maalløs Aand. 9:18Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fraader og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.“ 9:19Men han svarede dem og sagde: „O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg taale eder? Bringer ham til mig!“ 9:20Og de ledte ham frem til ham; og da han saa ham, sled Aanden straks i ham, og han faldt om paa Jorden og væltede sig og fraadede. 9:21Og han spurgte hans Fader: „Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?“ Men han sagde: „Fra Barndommen af; 9:22og den har ofte kastet ham baade i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formaar noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!“ 9:23Men Jesus sagde til ham: „Om du formaar! Alle Ting ere mulige for den, som tror.“ 9:24Straks raabte Barnets Fader og sagde med Taarer:[1]Ordene »med Taarer« mangle i de ældste Haandskrifter. „Jeg tror, hjælp min Vantro!“ 9:25Men da Jesus saa, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Aand og sagde til den: „Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!“ 9:26Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, saa at de fleste sagde: „Han er død.“ 9:27Men Jesus tog ham ved Haanden og rejste ham op; og han stod op. 9:28Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: „Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?“ 9:29Og han sagde til dem: „Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste.“[2]Ordene »og Faste« mangle i nogle af de ældste Haandskrifter.
9:30Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det. 9:31Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: „Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slaa ham ihjel; og naar han er ihjelslaaet, skal han opstaa tre Dage efter.“ 9:32Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.
9:33Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: „Hvad var det, I overvejede med hverandre paa Vejen?“ 9:34Men de tav; thi de havde talt med hverandre paa Vejen om, hvem der var den største. 9:35Og han satte sig og kaldte paa de tolv og siger til dem: „Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener.“ 9:36Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem: 9:37„Den, som modtager eet af disse smaa Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig.“
9:38Johannes sagde til ham: „Mester! vi saa en, som ikke følger os, uddrive onde Aander i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger os.“ 9:39Men Jesus sagde: „Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig. 9:40Thi den, som ikke er imod os, er for os. 9:41Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.
9:42Og den, som forarger en af disse smaa, som tro, for ham var det bedre, at der laa en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet. 9:43Og dersom din Haand forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild, 9:44[hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.][3]Verset mangler i flere af de ældste Haandskrifter. Es 66,24. Judith 16,21. 9:45Og dersom din Fod forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, 9:46[hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.][4]Verset mangler i flere af de ældste Haandskrifter. 9:47Og dersom dit Øje forarger dig, saa riv det ud; det er bedre for dig at gaa enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede, 9:48hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes. 9:49Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.[5]Versets anden Halvdel mangler i nogle af de ældste Haandskrifter. 3. Mos 2,13. 9:50Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!“

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

bVælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1907 af Det Nye Testamente.