2:1Og da han nogle Dage derefter atter gik ind i Kapernaum, spurgtes det, at han var hjemme. 2:2Og der samledes mange, saa at der ikke mere var Plads, end ikke foran Døren; og han talte Ordet til dem. 2:3Og de komme og bringe til ham en værkbruden, der blev baaren af fire. 2:4Og da de ikke kunde komme nær til ham for Folkeskaren, toge de Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, firede de Sengen ned, hvorpaa den værkbrudne laa. 2:5Og da Jesus saa deres Tro, siger han til den værkbrudne: „Søn! dine Synder ere forladte.“ 2:6Men nogle af de skriftkloge sade der og tænkte i deres Hjerter: 2:7„Hvorfor taler denne saaledes? Han taler bespotteligt. Hvem kan forlade Synder uden een, nemlig Gud?“ 2:8Og Jesus kendte straks i sin Aand, at de tænkte saaledes ved sig selv, og sagde til dem: „Hvorfor tænke I dette i eders Hjerter? 2:9Hvilket er lettest, at sige til den værkbrudne: Dine Synder ere forladte, eller at sige: Staa op, og tag din Seng, og gaa? 2:10Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt paa Jorden til at forlade Synder,“ siger han til den værkbrudne: 2:11„Jeg siger dig: Staa op, tag din Seng, og gaa til dit Hus!“ 2:12Og han stod op og tog straks Sengen og gik ud for alles Øjne, saa de alle bleve forfærdede og priste Gud og sagde: „Aldrig have vi set noget saadant.“

2:13Og han gik atter ud langs Søen, og hele Skaren kom til ham, og han lærte dem. 2:14Og da han gik forbi, saa han Levi, Alfæus’s Søn sidde ved Toldboden, og han siger til ham: „Følg mig!“ Og han stod op og fulgte ham. 2:15Og det skete, at han sad til Bords i hans Hus, og mange Toldere og Syndere sade til Bords med Jesus og hans Disciple; thi de vare mange. Og der fulgte ogsaa 2:16nogle skriftkloge af Farisæerne med ham, og da de saa, at han spiste med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple: „Han spiser og drikker med Toldere og Syndere!“ 2:17Og da Jesus hørte det, siger han til dem: „De raske trænge ikke til Læge, men de syge. Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere.“

2:18Og Johannes’s Disciple og Farisæerne fastede, og de komme og sige til ham: „Hvorfor faste Johannes’s Disciple og Farisæernes Disciple, men dine Disciple faste ikke?“ 2:19Og Jesus sagde til dem: „Kunne Brudesvendene faste, medens Brudgommen er hos dem? Saa længe de have Brudgommen hos sig, kunne de ikke faste. 2:20Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, da skulle de faste paa den Dag. 2:21Ingen syr en Lap af uvalket Klæde paa et gammelt Klædebon; ellers river den nye Lap paa det gamle Klædebon dette itu, og der bliver et værre Hul. 2:22Og ingen kommer ung Vin paa gamle Læderflasker; ellers sprænger Vinen Læderflaskerne, og Vinen ødelægges saavel som Læderflaskerne; men kom ung Vin paa nye Læderflasker!“

2:23Og det skete, at han vandrede paa Sabbaten igennem en Sædemark, og hans Disciple begyndte, imedens de gik, at plukke Aks. 2:24Og Farisæerne sagde til ham: „Se, hvorfor gøre de paa Sabbaten, hvad der ikke er tilladt?“ 2:25Og han siger til dem: „Have I aldrig læst, hvad David gjorde, da han kom i Nød og blev hungrig, han selv og de, som vare med ham? 2:26Hvorledes han gik ind i Guds Hus, da Abiathar var Ypperstepræst, og spiste Skuebrødene, som det ikke er nogen tilladt at spise uden Præsterne, og gav ogsaa dem, som vare med ham?“ 2:27Og han sagde til dem: „Sabbaten blev til for Menneskets Skyld, og ikke Mennesket for Sabbatens Skyld. 2:28Derfor er Menneskesønnen Herre ogsaa over Sabbaten.“