16:19Der var en rig mand som klædte sig i purpur og fint linned og levede hver dag i fryd og herlighed. 16:20Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port og var fuld af sår 16:21og ønskede at spise sig mæt i det som faldt fra den riges spisebord; men selv hundene kom og slikkede hans sår. 16:22Nu skete det at den fattige døde, og af englene blev han båret hen i Abrahams skød; og den rige døde også og blev begravet. 16:23Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han var i pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. 16:24Han råbte: »Far Abraham! Forbarm dig over mig og send Lazarus så han kan dyppe det yderste af sin finger i vand og læske min tunge; for jeg pines i denne ild.« 16:25Men Abraham sagde: »Barn! Husk på at du har fået dit gode i din livstid, og Lazarus ligeså det onde; men nu trøstes han her, og du pines. 16:26Desuden er der lagt en stor afgrund mellem os og jer for at de som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal kunne komme derfra over til os.« 16:27Men han sagde: »Så beder jeg dig, far, at du vil sende ham til min fars hus — 16:28for jeg har fem brødre — så at han kan vidne for dem for at ikke også de skal komme i dette pinested.« 16:29Men Abraham sagde: »De har Moses og profeterne, dem skal de høre!« 16:30Men han sagde: »Nej, far Abraham! Men hvis nogen fra de døde kommer til dem, vil de omvende sig.« 16:31Men han sagde til ham: »Hvis de ikke hører Moses og profeterne, så lader de sig heller ikke overbevise hvis nogen opstår fra de døde.«