2:25Og se, der var en mand i Jerusalem ved navn Simeon, og denne mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels trøst, og Helligånden var over ham. 2:26Det var blevet åbenbaret ham af Helligånden at han ikke skulle se døden, førend han havde set Herrens salvede. 2:27Og han kom, drevet af Ånden, til Helligdommen, og da forældrene bragte barnet Jesus ind for at gøre med ham som det var skik efter loven, 2:28tog han det i sine arme og lovpriste Gud og sagde: 2:29»Nu lader du din tjener gå bort, Herre, i fred efter dit ord. 2:30For mine øjne har set din frelse, 2:31som du har beredt for alle folkeslagene, 2:32et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel.« 2:33Hans far og mor undrede sig over det der blev sagt om ham. 2:34Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, han er sat til fald og oprejsning for mange i Israel og til et tegn som modsiges, 2:35- ja, også din egen sjæl skal et sværd gennembore! – for at mange hjerters tanker skal komme frem i lyset.« 2:36Og der var Anna, en profetinde, Fanuels datter, af Ashers stamme; hun var højt oppe i årene, havde levet syv år med sin mand efter sin jomfrutid 2:37og var nu en enke på 84 år, og hun veg ikke fra Helligdommen hvor hun tjente med faste og bønner nat og dag. 2:38I samme stund trådte hun frem og priste Gud og talte om ham til alle som forventede Jerusalems forløsning.

2:39Da de havde fuldført det hele efter Herrens lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen by Nazaret. 2:40Men det lille barn voksede og blev stærkt, fuld af visdom; og Guds nåde var over det.