At aarvaagen og alvorlig Kamp imod det onde er nødvendig, hvis de skulle naa deres Maal, beviser det advarende Eksempel fra Israeliternes Ørkenvandring, 1-13. I Afgudsdyrkelsen bør de ingen Delagtighed have, men som Gæster ved Herrens Bord holde sig borte fra Offermaaltider for Afguder, 14-22. Deres kristelige Frihed bør lade sig begrænse for ikke at forarge nogen. Kød, der købes i Slagterbod, kunne de roligt spise. Men ved et Gæstebud i en Hednings Hjem maa de vogte sig for at saare en skrøbelig Broders Samvittighed. De skulle i disse Ting efterfølge Paulus’s eget Eksempel, 23-Kap. 11, 1.
10:1Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet
10:2og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet
10:3og spiste alle den samme aandelige Mad
10:4og drak alle den samme aandelige Drik; thi de drak af en aandelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.
10:5Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen.
10:6Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, saaledes som hine begærede.
10:7Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: „Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege.“
10:8Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt paa een Dag tre og tyve Tusinde.
10:9Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.
10:10Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren.
10:11Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen.
10:12Derfor den, som tykkes at staa, se til, at han ikke falder!
10:13Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe ogsaa Udgangen af den, for at I maa kunne udholde den.
10:14Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!
10:15Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger.
10:16Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme?
10:17Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi faa alle Del i det ene Brød.
10:18Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret?
10:19Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget?
10:20Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Aander og ikke til Gud; men jeg vil ikke, at I skulle faa Samfund med de onde Aander.
10:21I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Aanders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Aanders Bord.
10:22Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han?
10:23Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger.
10:24Ingen søge sit eget, men Næstens!
10:25Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn;
10:26thi Herrens er Jorden og dens Fylde.
10:27Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gaa derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn.
10:28Men dersom nogen siger til eder: „Dette er Offerkød,“ da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld.
10:29Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed?
10:30Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?
10:31Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!
10:32Værer uden Anstød baade for Jøder og Grækere og for Guds Menighed,
10:33ligesom ogsaa jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frelses.
11:1Vorder mine Efterfølgere, ligesom ogsaa jeg er Kristi!