Den Frie Bibel

Paulus’s første Brev til Korinthierne, kapitel 6

Paulus bebrejder dem, at de føre Retssager imod hverandre for hedenske Domstole, hvilket strider mod de Kristnes Værdighed, 1-6. Overhovedet er det utilbørligt, at de have saadanne Sager med hinanden og ikke hellere lide Uret, men begaa Uret og glemme, at syndigt Levned udelukker fra Guds Rige, hvorimod de som Kristne ere bestemte til Hellighed, 7-11. Han advarer mod Misbrug af den kristelige Frihed, særlig for Utugtssyndernes Vedkommende, og formaner til at fly Utugt og holde sit Legeme i Ære som en Bolig for Guds Aand, 12-20.

6:1Kan nogen af eder, naar han har Sag med en anden, føre det over sit Sind at søge Dom hos de uretfærdige,[1]de hedenske Dommere. og ikke hos de hellige? 6:2Eller vide I ikke, at de hellige skulle dømme Verden? og naar Verden dømmes ved eder, ere I da uværdige til at sidde til Doms i de ringeste Sager? 6:3Vide I ikke, at vi skulle dømme Engle? end sige da i timelige Ting! 6:4Naar I da have Sager om timelige Ting, sætte I da dem til Dommere, som ere agtede for intet i Menigheden? 6:5Til Skam for eder siger jeg det: Er der da slet ingen viis iblandt eder, som kan dømme sine Brødre imellem? 6:6Men Broder fører Sag imod Broder, og det for vantro!
6:7Overhovedet er jo allerede det en Fejl hos eder, at I have Retssager med hverandre. Hvorfor lide I ikke hellere Uret? hvorfor lade I eder ikke hellere plyndre? 6:8Men I gøre Uret og plyndre, og det Brødre! 6:9Eller vide I ikke, at uretfærdige skulle ikke arve Guds Rige? Farer ikke vild! Hverken utugtige eller Afgudsdyrkere eller Horkarle eller de, som lade sig bruge til unaturlig Utugt, eller de, som øve den, 6:10eller Tyve eller havesyge eller Drankere, ingen Skændegæster, ingen Røvere skulle arve Guds Rige. 6:11Og saadanne vare I for en Del; men I lode eder aftvætte, ja, I bleve helligede, ja, I bleve retfærdiggjorte ved den Herres Jesu Navn og ved vor Guds Aand.
6:12Alt er mig tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er mig tilladt, men jeg skal ikke lade mig beherske af noget. 6:13Maden er for Bugen og Bugen for Maden; men Gud skal tilintetgøre baade denne og hin. Legemet derimod er ikke for Utugt, men for Herren, og Herren for Legemet; 6:14og Gud har baade oprejst Herren og skal oprejse os ved sin Kraft. 6:15Vide I ikke, at eders Legemer ere Kristi Lemmer? Skal jeg da tage Kristi Lemmer og gøre Skøgelemmer deraf? Det være langtfra! 6:16Eller vide I ikke, at den, som holder sig til Skøgen, er eet Legeme med hende? „Thi de to,“ hedder det, „skulle blive til eet Kød.“ 6:17Men den, som holder sig til Herren, er een Aand med ham. 6:18Flyr Utugt! Enhver Synd, som et Menneske ellers gør, er uden for Legemet; men den, som bedriver Utugt, synder imod sit eget Legeme. 6:19Eller vide I ikke, at eders Legeme er et Tempel for den Helligaand, som er i eder, hvilken I have fra Gud, og at I ikke ere eders egne? 6:20Thi I bleve købte dyrt; ærer derfor Gud i eders Legeme!

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

bVælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1907 af Det Nye Testamente.