Paulus behøver ikke at anbefale sig selv, da den korinthiske Menighed er hans Anbefalingsbrev, skrevet ved Guds Aand. Fra Gud alene har han Dygtigheden til den nye Pagts Tjeneste, hvis Herlighed frem for Lovens Tjeneste paavises, 1-11. Han dvæler ved Frimodigheden og Frigørelsen i den nye Pagt til Forskel fra Vilkaarene for Moses og de uomvendte Jøder, 12-18.
3:1Begynde vi atter at anbefale os selv? eller behøve vi, som nogle, Anbefalingsbreve til eder eller fra eder?
3:2I ere vort Brev, som er indskrevet i vore Hjerter, og som kendes og læses af alle Mennesker,
3:3idet det ligger klart for Dagen, at I ere et Kristi Brev, udfærdiget af os, indskrevet ikke med Blæk, men med den levende Guds Aand, ikke paa Stentavler, men paa Hjerters Kødtavler.
3:4Men en saadan Tillid have vi til Gud ved Kristus,
3:5ikke at vi af os selv ere dygtige til at udtænke noget som ud af os selv; men vor Dygtighed er af Gud,
3:6som ogsaa gjorde os dygtige til at være en ny Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men Aandens; thi Bogstaven ihjelslaar, men Aanden levendegør.
3:7Men naar Dødens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Stene, fremtraadte i Herlighed, saa at Israels Børn ikke kunde fæste Øjet paa Mose Ansigt paa Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog forsvandt,
3:8hvorledes skal da ikke Aandens Tjeneste end mere være i Herlighed?
3:9Thi naar Fordømmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere Retfærdighedens Tjeneste rig paa Herlighed.
3:10Ja, det herlige er jo i dette Tilfælde endog uden Herlighed i Sammenligning med den endnu større Herlighed.
3:11Thi naar det, der forsvandt, fremtraadte med Herlighed, da skal meget mere det, der bliver, være i Herlighed.
3:12Efterdi vi altsaa have et saadant Haab, gaa vi frem med stor Frimodighed
3:13og gøre ikke som Moses, der lagde et Dække over sit Ansigt, for at Israels Børn ikke skulde fæste Øjet paa, at det, der forsvandt, fik Ende.
3:14Men deres Tanker bleve forhærdede; thi indtil den Dag i Dag forbliver det samme Dække over Oplæsningen af den gamle Pagt uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder.
3:15Men der ligger indtil denne Dag et Dække over deres Hjerte, naar Moses oplæses;
3:16naar de derimod omvende sig til Herren, da borttages Dækket.
3:17Men Herren er Aanden, og hvor Herrens Aand er, er der Frihed.
3:18Men alle vi, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed som i et Spejl, blive forvandlede til det samme Billede, fra Herlighed til Herlighed, saasom det er fra Aandens Herre.