1:1Efter at Gud i fortiden havde talt mange gange og på mange måder til fædrene ved profeterne, 1:2har han nu ved disse dages ende talt til os ved sin søn, som han har sat til arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden; 1:3han — som er hans herligheds glans og hans væsens udtrykte billede og bærer alle ting med sin krafts ord — har efter at have skaffet renselse fra synderne sat sig ved majestætens højre hånd i det høje, 1:4idet han er blevet så meget mægtigere end englene som det navn han har arvet overgår deres. 1:5For til hvem af englene har han nogen sinde sagt: »Du er min søn, jeg har født dig i dag?« og fremdeles: »Jeg vil være far for ham, og han skal være søn for mig«?