Lad os derfor forlade begyndelseselementerne i læren om Kristus, og lad os gå videre til det fuldkomne og ikke igen lægge fundament med omvendelse fra døde gerninger, med tro på Gud, 6:2med undervisning om renselser, håndspålæggelse, opstandelse fra de døde og evig dom. 6:3Dette vil vi gøre, hvis Gud tillader det.

6:4For dem som engang er blevet oplyst, har smagt den himmelske gave, har fået del i Helligånden, 6:5har smagt Guds gode ord og den kommende verdens kræfter, 6:6og som er faldet fra, for dem er det umuligt igen at blive fornyet til omvendelse fordi de for dem selv korsfæster Guds søn på ny og gør ham til genstand for spot. 6:7For jorden, som drikker den regn som ofte falder på den, og giver planter som er brugbare for dem som den er dyrket for, modtager velsignelse fra Gud, 6:8men når den bærer torne og tidsler, er den ubrugelig og tæt på forbandelse. Til slut vil den blive brændt.

6:9Men hvad jer angår, elskede, er vi overbevist om noget bedre, det vil sige, om det der tilhører frelsen, selvom vi taler på denne måde. 6:10For Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres gerning og den kærlighed som I har vist mod hans navn, fordi I har tjent og tjener de hellige. 6:11Men vi ønsker at enhver af jer viser det samme engagement for den fulde vished om håbet indtil enden 6:12for at I ikke skal blive dovne, men vil efterligne dem som ved tro og tålmodighed arver løfterne.

6:13For da Gud gav løftet til Abraham, svor han ved sig selv, da han ikke havde nogen større at sværge ved, 6:14og han sagde:

»Jeg vil virkelig velsigne dig og virkelig gøre dig talrig.«

6:15Og så, efter at have ventet tålmodigt, modtog han løftet. 6:16For mennesker sværger ved noget større end dem selv, og for dem afslutter en ed som aflægges til bekræftelse, enhver diskussion. 6:17Fordi Gud endnu mere ville vise sin urokkelige vilje over for arvingerne til løftet, garanterede han den med en ed 6:18for at vi ved to urokkelige kendsgerninger, ved hvilke det er umuligt for Gud at lyve, skulle have en stærk opmuntring, vi som har taget vores tilflugt til at gribe det håb som ligger foran os. 6:19Vi som har dette håb som et anker for sjælen, sikkert og fast, som rækker ind i det inderste bag forhænget, 6:20hvor Jesus gik ind som en forløber for os da han blev ypperstepræst for evigt efter Melkisedeks orden.