3:1Derfor, hellige brødre, delagtige i en himmelsk kaldelse, betragt vores bekendelses apostel og ypperstepræst, Jesus, 3:2som var tro mod den som havde indsat ham, ligesom også Moses var tro i hele hans hus. 3:3For han var agtet værdig til større herlighed end Moses, i samme omfang som den der har konstrueret et hus, har større ære end huset. 3:4For ethvert hus konstrueres af nogen, men den som har konstrueret alt, er Gud. 3:5Og Moses var ganske vist tro i hele hans hus, som en tjener, for at være et vidne om det som skulle tales, 3:6men Kristus er tro som søn over hans hus, og hans hus er vi, hvis vi holder fast i frimodigheden og stoltheden over håbet.

3:7Derfor, ligesom Helligånden siger:

»I dag, når I hører hans stemme,

3:8gør da ikke jeres hjerter hårde som under oprøret

på fristelsens dag i ørkenen

3:9hvor jeres fædre stillede mig på prøve,

skønt de havde set mine gerninger 3:10i 40 år,

derfor blev jeg vred på denne generation,

og jeg sagde: De farer altid vild i hjertet,

og de har ikke kendt mine veje,

3:11som jeg svor i min vrede:

De skal sandelig ikke gå ind til min hvile.«

3:12Se til, brødre, at der ikke i nogen af jer findes et ondt og vantro hjerte så han falder fra den levende Gud, 3:13men forman hinanden hver dag, så længe det kaldes »i dag«, for at ikke nogen af jer skal blive forhærdet ved syndens bedrag – 3:14for vi har fået del i Kristus, hvis vi holder fast i den påbegyndte tro indtil enden – 3:15når det siges:

»I dag, når I hører hans stemme,

gør da ikke jeres hjerter hårde som under oprøret.«

3:16Ja, hvem var de som hørte og gjorde oprør? Var det ikke alle dem som rejste ud af Ægypten under Moses? 3:17På hvem blev han vred i 40 år? Var det ikke dem som syndede, og hvis lig faldt i ørkenen? 3:18Og om hvem svor han at de ikke skulle gå ind til hans hvile, andre end dem der var ulydige? 3:19Så vi ser at de ikke kunne gå ind på grund af vantro.