5:1For enhver ypperstepræst som tages blandt mennesker, indsættes på vegne af mennesker i relation til Gud for at frembære gaver og ofre for deres synder. 5:2Han kan handle mildt med de uvidende og vildledte fordi han også selv er iklædt svaghed, 5:3og på grund af den skylder han at frembære offer for synd både for folket og for sig selv. 5:4Ingen tager den ære på sig, men kaldes af Gud, ligesom også Aron.

5:5Således har heller ikke Kristus ophøjet sig selv til at blive ypperstepræst, men Gud har sagt til ham:

»Du er min søn, jeg har født dig i dag,«

5:6ligesom han også siger et andet sted:

»Du er ypperstepræst til evig tid efter Melkisedeks orden.«

5:7Mens han levede, frembar han med stærke råb og tårer bønner og bønfaldelser til ham som kunne frelse ham fra døden, og han blev hørt på grund af sin ærefrygt. 5:8Skønt han var søn, lærte han lydighed af det, han led, 5:9og da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem der adlyder ham, 5:10og han blev udpeget af Gud til ypperstepræst efter Melkisedeks orden.

5:11Vi har meget at sige om det, men det er vanskeligt at forklare fordi I er blevet sløve til at høre. 5:12For skønt I ved denne tid burde være lærere, har I brug for at nogen lærer jer begyndelseselementerne i Guds ord igen, og I har brug for mælk og ikke fast føde. 5:13For enhver som lever af mælk, er uden erfaring med ordet om retfærdighed, for han er et barn, 5:14men den faste føde er for de fuldkomne som på grund af modenhed har trænet evnerne til at skelne mellem godt og ondt.