10:1Siden loven er en skygge af de kommende goder og ikke tingenes virkelighed, kan den aldrig ved de samme ofre, som vedvarende frembæres år efter år, bringe de tilbedende til fuldendelse. 10:2Ville man ellers ikke være holdt op med at frembære ofre siden de gudsdyrkende ikke mere har nogen bevidsthed om synder når de er blevet renset én gang for altid. 10:3Men i disse ofre er der en påmindelse om synder år efter år, 10:4for det er umuligt for blod af tyre og bukke at borttage synder. 10:5Derfor siger han da han kommer til verden:

»Du ønskede ikke slagtoffer og afgrødeoffer,

men du har forberedt en krop for mig,

10:6du har ikke glædet dig over brændoffer og syndoffer.

10:7Da sagde jeg: Se, jeg er kommet – i bogrullen står der skrevet om mig –

for at gøre din vilje, Gud.«

 

10:8Først siger han:

»Slagtofre og afgrødeofre og brændofre og syndofre

ønskede du ikke eller glædede dig over,«

det er dem som frembæres ifølge loven. 10:9Dernæst siger han:

»Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.«

Han ophæver det første for at stadfæste det andet, 10:10og efter hans vilje er vi blevet helliget ved ofringen af Jesu Kristi krop én gang for alle.

10:11Enhver præst tjener dag efter dag, og han frembærer de samme ofre igen og igen, som aldrig kan fjerne synder, 10:12men han, efter at han har frembåret ét offer for synder for altid, har han sat sig ved Guds højre hånd, 10:13og han venter nu indtil hans fjender er blevet lagt som en skammel for hans fødder. 10:14For ved ét offer har han for altid ført dem som helliges, til fuldendelse. 10:15Helligånden vidner også for os, for efter han har sagt:

10:16»Dette er den pagt som jeg vil slutte med dem

efter de dage, siger Herren:

Jeg vil give mine love i deres hjerter

og skrive dem i deres tanker,

10:17og jeg vil aldrig mere huske deres synder og deres lovløse handlinger.«

10:18Men hvor der er tilgivelse for disse, er der ikke mere brug for et offer for synder.

10:19Derfor, brødre, da vi ved Jesu blod har frimodighed til at gå ind i helligdommen 10:20ved den nye og levende vej gennem forhænget han har åbnet for os, det vil sige ved sin krop, 10:21og da vi har en stor præst over Guds hus, 10:22så lad os træde frem med et oprigtigt hjerte i troens fulde vished, med hjerter rensede fra en ond samvittighed og med kroppen badet i rent vand. 10:23Lad os holde urokkeligt fast i bekendelsen af vores håb, for trofast er han som gav løftet, 10:24og lad os være opmærksomme på hinanden for at fremskynde kærlighed og gode gerninger 10:25så I ikke forlader jeres egen forsamling, ligesom det er praksis hos nogle, men opmuntrer hinanden, så meget mere som I ser dagen nærme sig.

10:26For når vi synder med vilje efter at vi har modtaget sandhedserkendelse, er der ikke mere noget offer tilbage for synder, 10:27men en frygtelig forventning om dom og brændende nidkærhed som vil fortære modstanderne. 10:28Den som forkaster Moseloven, skal uden barmhjertighed dø på to eller tre vidners udsagn, 10:29hvor meget hårdere straf mener I ikke at den vil fortjene som har trampet på Guds søn og betragtet pagtens blod som urent, ved hvilket han er helliget, og som har hånet nådens ånd? 10:30For vi kender ham, som har sagt:

»Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde.«

Og videre:

»Herren vil dømme sit folk.«

10:31Det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder.

10:32Men husk de tidligere tider, hvor I udholdt megen kamp under lidelser efter at I var blevet oplyst. 10:33Nogle gange blev I offentligt udstillet til forhånelser og trængsler, nogle gange blev I partnere med dem som blev behandlet på den måde. 10:34For I havde medlidenhed med de fængslede, og I accepterede med glæde konfiskation af jeres ejendom fordi I vidste at I havde en bedre og blivende ejendom. 10:35Kast altså ikke jeres frimodighed bort, den giver en stor belønning. 10:36For I har brug for udholdenhed så I efter at have udført Guds vilje kan modtage det der er lovet.

10:37»For endnu en meget kort tid,

vil den som kommer, komme og ikke udsætte det,

10:38men min retfærdige skal leve af tro,

og hvis han viger tilbage, har min sjæl ingen glæde i ham.«

10:39Men vi hører ikke til dem som unddrager sig så det fører til fortabelse, men til dem som har tro så det fører til sjælens frelse.