Den Frie Bibel

Lukas-Evangeliet, kapitel 17

Jesus taler om Forargelser og om at tilgive, 1-4, om Troen og den skyldige Lydighed, 5-10. Han helbreder ti spedalske, 11-19. Han besvarer Farisæernes Spørgsmaal om Guds Riges Komme, 20-21, og taler om sin Genkomst, 22-37.

17:1Men han sagde til sine Disciple: „Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme! 17:2Det er bedre for ham, om en Møllesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet, end at han skulde forarge een af disse smaa. 17:3Vogter paa eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham! 17:4Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham.“
17:5Og Apostlene sagde til Herren: „Giv os mere Tro!“ 17:6Men Herren sagde: „Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder. 17:7Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, naar han kommer hjem fra Marken: Gaa straks hen og sæt dig til Bords? 17:8Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadvere, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter maa du spise og drikke? 17:9Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke.[1]Ordene «Jeg mener det ikke» mangle i nogle af de ældste Haandskrifter. Datidens «Tjenere» var Trælle. 17:10Saaledes skulle ogsaa I, naar I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gøre, have vi gjort.“
17:11Og det skete, medens han var paa Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa. 17:12Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte, 17:13og de opløftede Røsten og sagde: „Jesus, Mester, forbarm dig over os!“ 17:14Og da han saa dem, sagde han til dem: „Gaar hen og fremstiller eder for Præsterne!“ Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede. 17:15Men en af dem vendte tilbage, da han saa, at han var helbredet, og priste Gud med høj Røst. 17:16Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan. 17:17Men Jesus svarede og sagde: „Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni? 17:18Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?“ 17:19Og han sagde til ham: „Staa op, gaa bort; din Tro har frelst dig!“
17:20Men da han blev spurgt af Farisæerne om, naar Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: „Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan vise derpaa. 17:21Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder.“
17:22Men han sagde til Disciplene: „Der skal komme Dage, da I skulle attraa at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den. 17:23Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, saa gaar ikke derhen, og løber ikke derefter! 17:24Thi ligesom Lynet, naar det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, saaledes skal Menneskesønnen være paa sin Dag. 17:25Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt. 17:26Og som det skete i Noas Dage, saaledes skal det ogsaa være i Menneskesønnens Dage: 17:27De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle. 17:28Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede; 17:29men paa den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle: 17:30paa samme Maade skal det være paa den Dag, da Menneskesønnen aabenbares. 17:31Paa den Dag skal den, som er paa Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligesaa skal den, som er paa Marken, ikke vende tilbage igen! 17:32Kommer Loths Hustru i Hu! 17:33Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet. 17:34Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være paa eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage. 17:35To Kvinder skulle male paa samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage. 17:36[To Mænd skulle være paa Marken; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.“][2]Dette Vers (Matth. 24,40) mangler i de ældste Haandskrifter. 17:37Og de svare og sige til ham: „Hvor, Herre?“ Men han sagde til dem: „Hvor Aadselet er, der ville ogsaa Ørnene samle sig.“

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1907 af Det Nye Testamente.