2:1Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal. 2:2(Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien.) 2:3Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By. 2:4Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt, 2:5for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig. 2:6Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde. 2:7Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.

2:8Og der var Hyrder i den samme Egn, som laa ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord. 2:9Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede saare. 2:10Og Engelen sagde til dem: „Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket. 2:11Thi eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By. 2:12Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.“ 2:13Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde: 2:14„Ære være Gud i det højeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag!“ 2:15Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: „Lader os dog gaa til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os.“ 2:16Og de skyndte sig og kom og fandt baade Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben. 2:17Men da de saa det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn. 2:18Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne. 2:19Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte. 2:20Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, saaledes som der var talt til dem.

2:21Og da otte Dage vare fuldkommede, saa han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.

2:22Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren, 2:23som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren, 2:24og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer. 2:25Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligaand var over ham. 2:26Og det var varslet ham af den Helligaand, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede. 2:27Og han kom af Aandens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik, 2:28da tog han det paa sine Arme og priste Gud og sagde: 2:29„Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord. 2:30Thi mine Øjne have set din Frelse, 2:31som du beredte for alle Folkeslagenes Aasyn, 2:32et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.“ 2:33Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham. 2:34Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: „Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges, 2:35(ja, ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge!) for at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.“ 2:36Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand 2:37og var nu en Enke ved fire og firsindstyve Aar, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag. 2:38Og hun traadte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.

2:39Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth. 2:40Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom; og Guds Naade var over det.

2:41Og hans Forældre droge hvert Aar op til Jerusalem paa Paaskehøjtiden. 2:42Og da han var bleven tolv Aar gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane 2:43og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke. 2:44Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge. 2:45Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham. 2:46Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og baade hørte paa dem og adspurgte dem. 2:47Men alle, som hørte ham, undrede sig saare over hans Forstand og Svar. 2:48Og da de saa ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: „Barn! hvorfor gjorde du saaledes imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte.“ 2:49Og han sagde til dem: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?“ 2:50Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.

2:51Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig. Og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte. 2:52Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og Yndest hos Gud og Mennesker.