Den Frie Bibel

Lukas-Evangeliet, kapitel 4

Jesus fristes af Djævelen, 1-13. Han prædiker i Galilæa og prises. Men efter hans Tale i Nazareths Synagoge vil man slaa ham ihjel, 14-30. Han prædiker i Kapernaum og helbreder der en besat, Peters Svigermoder og andre, 31-41. Han prædiker trindt om i Galilæa, 42-44.

4:1Men Jesus vendte tilbage fra Jordan fuld af den Helligaand og blev ført af Aanden i Ørkenen 4:2i fyrretyve Dage, medens han blev fristet af Djævelen. Og han spiste intet i de Dage; og da de havde Ende, blev han hungrig. 4:3Og Djævelen sagde til ham: „Dersom du er Guds Søn, da sig til denne Sten, at den skal blive Brød.“ 4:4Og Jesus svarede ham: „Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Brød alene.“ 4:5Og han førte ham op og viste ham alle Verdens Riger i et Øjeblik. 4:6Og Djævelen sagde til ham: „Dig vil jeg give hele denne Magt og deres[1]d. e. Rigernes. Herlighed; thi den er mig overgiven, og jeg giver den, til hvem jeg vil. 4:7Dersom du altsaa vil tilbede mig, skal den helt tilhøre dig.“ 4:8Og Jesus svarede ham og sagde: „Der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.“ 4:9Og han førte ham til Jerusalem og stillede ham paa Helligdommens Tinde og sagde til ham: „Dersom du er Guds Søn, da kast dig ned herfra; 4:10thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, at de skulle bevare dig, 4:11og at de skulle bære dig paa Hænderne, for at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.“ 4:12Og Jesus svarede og sagde til ham: „Der er sagt: Du maa ikke friste Herren din Gud.“ 4:13Og da Djævelen havde endt al Fristelse, veg han fra ham til en Tid.
4:14Og Jesus vendte i Aandens Kraft tilbage til Galilæa, og Rygtet om ham kom ud i hele det omliggende Land. 4:15Og selv lærte han i deres Synagoger og blev prist af alle. 4:16Og han kom til Nazareth, hvor han var opfødt, og gik efter sin Sædvane paa Sabbatsdagen ind i Synagogen og stod op for at forelæse. 4:17Og man gav ham Profeten Esajas’s Bog, og da han slog Bogen op, fandt han det Sted, hvor der stod skrevet: 4:18„Herrens Aand er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde Evangelium for fattige; han har sendt mig for at forkynde fangne, at de skulle lades løs, og blinde, at de skulle faa deres Syn, for at sætte plagede i Frihed, 4:19for at forkynde et Herrens Naadeaar.“ 4:20Og han lukkede Bogen sammen og gav Tjeneren den igen og satte sig; og alles Øjne i Synagogen stirrede paa ham. 4:21Men han begyndte at sige til dem: „I Dag er dette Skriftord gaaet i Opfyldelse for eders Øren.“ 4:22Og de berømmede ham alle og undrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og de sagde: „Er dette ikke Josefs Søn?“ 4:23Og han sagde til dem: „I ville sikkerlig sige mig dette Ordsprog: Læge! læg dig selv; gør ogsaa her i din Fædreneby saa store Ting, som vi have hørt ere skete i Kapernaum.“ 4:24Men han sagde: „Sandelig, siger jeg eder, at ingen Profet er anerkendt i sit Fædreland. 4:25Men jeg siger eder i Sandhed: Der var mange Enker i Israel i Elias’s Dage, da Himmelen var lukket i tre Aar og seks Maaneder, den Gang der var en stor Hunger i hele Landet; 4:26og til ingen af dem blev Elias sendt uden til Sarepta ved Sidon til en Enke. 4:27Og der var mange spedalske i Israel paa Profeten Elisas Tid, og ingen af dem blev renset, uden Syreren Naman.“ 4:28Og alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Harme, da de hørte dette. 4:29Og de stode op og stødte ham ud af Byen og førte ham hen til Skrænten af det Bjerg, paa hvilket deres By var bygget, for at styrte ham ned. 4:30Men han gik igennem, midt imellem dem, og drog bort.
4:31Og han kom ned til Kapernaum, en By i Galilæa, og lærte dem paa Sabbaterne. 4:32Og de bleve slagne af Forundring over hans Lære, thi hans Tale var med Myndighed. 4:33Og i Synagogen var der et Menneske, som havde en uren ond Aand, og han raabte med høj Røst: 4:34„Ak! hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os? Jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige.“ 4:35Og Jesus truede ham og sagde: „Ti, og far ud af ham!“ Og den onde Aand kastede ham ind imellem dem og for ud af ham uden at have gjort ham nogen Skade. 4:36Og der kom en Rædsel over alle; og de talte med hverandre og sagde: „Hvad er dog dette for et Ord; thi han byder over de urene Aander med Myndighed og Kraft, og de fare ud?“ 4:37Og Rygtet om ham udbredtes alle Vegne i det omliggende Land. 4:38Men han stod op og gik fra Synagogen ind i Simons Hus; og Simons Svigermoder plagedes af en stærk Feber; og de bade ham for hende. 4:39Og han stillede sig hen over hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod straks op og vartede dem op. 4:40Men da Solen gik ned, førte alle de, som havde syge med alle Haande Svagheder, dem til ham; og han lagde Hænderne paa hver enkelt af dem og helbredte dem. 4:41Ogsaa onde Aander fore ud af mange, raabte og sagde: „Du er Guds Søn;“ og han truede dem og tillod dem ikke at tale, fordi de vidste, at han var Kristus.
4:42Men da det var blevet Dag, gik han ud og drog til et øde Sted; og Skarerne ledte efter ham; og de kom hen til ham, og de holdt paa ham, for at han ikke skulde gaa fra dem. 4:43Men han sagde til dem: „Ogsaa for de andre Byer bør jeg forkynde Evangeliet om Guds Rige; thi dertil blev jeg udsendt.“ 4:44Og han prædikede i Galilæas Synagoger.

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1907 af Det Nye Testamente.