Den Frie Bibel

Lukas-Evangeliet, kapitel 24

Kvinderne gaa ud til Graven; to Engle forkynde dem, at Jesus er opstanden, 1-11; Peter kommer til Graven, 12. Jesus aabenbares for de to, som gik til Emmaus, 13-35, for de samlede Disciple, 36-49, og farer op til Himmelen, 50-53.

24:1Men paa den første Dag i Ugen meget aarle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt. 24:2Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven. 24:3Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme. 24:4Og det skete, da de vare tvivlraadige om dette, se, da stode to Mænd for dem i straalende Klædebon. 24:5Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: „Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde? 24:6Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde, 24:7at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstaa paa den tredje Dag.“ 24:8Og de kom hans Ord i Hu. 24:9Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre. 24:10Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting. 24:11Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
24:12Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind, ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
24:13Og se, to af dem vandrede paa den samme Dag til en Landsby, som laa tresindstyve Stadier[1]Halvanden dansk Mil; en Stadie var 300 Alen. Matth. 14,24. Joh 6,19. Joh 11,18. Aab. 14,20. Aab. 21,16. fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus. 24:14Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete. 24:15Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem. 24:16Men deres Øjne holdtes til, saa de ikke kendte ham. 24:17Men han sagde til dem: „Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden paa Vejen?“ Og de standsede bedrøvede. 24:18Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: „Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse Dage?“ 24:19Og han sagde til dem: „Hvilket?“ Men de sagde til ham: „Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket; 24:20og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Raadsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham. 24:21Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete. 24:22Men ogsaa nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom aarle til Graven, 24:23og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde ogsaa set et Syn af Engle, der sagde, at han lever. 24:24Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det saaledes, som Kvinderne havde sagt; men ham saa de ikke.“ 24:25Og han sagde til dem: „O I uforstandige og senhjertede til at tro paa alt det, som Profeterne have talt! 24:26Burde ikke Kristus lide dette og indgaa til sin Herlighed?“ 24:27Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham. 24:28Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gaa videre. 24:29Og de nødte ham meget og sagde: „Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder.“ Og han gik ind for at blive hos dem. 24:30Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det. 24:31Da bleve deres Øjne aabnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem. 24:32Og de sagde til hinanden: „Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os paa Vejen og oplod os Skrifterne?“ 24:33Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde: 24:34„Herren er virkelig opstanden og set af Simon.“ 24:35Og de fortalte, hvad der var sket paa Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
24:36Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: „Fred være med eder!“ 24:37Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de saa en Aand. 24:38Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter? 24:39Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og ser; thi en Aand har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har.“ 24:40Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder. 24:41Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: „Have I her noget at spise?“ 24:42Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.[2]Nogle Haandskrifter tilføje her: og af en Honningkage. 24:43Og han tog det og spiste det for deres Øjne. 24:44Men han sagde til dem: „Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Psalmerne.“ 24:45Da oplod han deres Forstand til at forstaa Skrifterne. 24:46Og han sagde til dem: „Saaledes er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstaa fra de døde paa den tredje Dag, 24:47og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem. 24:48I ere Vidner om disse Ting. 24:49Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje.“
24:50Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem. 24:51Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen. 24:52Og efter at have tilbedet ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde. 24:53Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1907 af Det Nye Testamente.