Den Frie Bibel

Paulus’s Brev til Romerne, kapitel 1

Som Kristi Tjener og Guds Udsending til Hedningerne med det af Profeterne bebudede Evangelium hilser Paulus de Kristne i Rom, 1-7. Med Taksigelse for deres Tro vidner han om sin Længsel efter at prædike Evangeliet for dem ligesom i den øvrige Hedningeverden. Thi Evangeliet er den frelsende Kraft for alle, fordi det forkynder Retfærdighed ved Troen, 8-17. — Hedningerne ere under Guds Vrede, fordi de ikke ærede Gud, hvem de kunde kende igennem hans Gerninger, men dyrkede Afguder, 18-23. Til Straf derfor har Gud hengivet dem i den dybe sædelige Fordærvelse, 24-32.

1:1Paulus, Jesu Kristi Tjener, Apostel ifølge Kald, udtagen til at forkynde Guds Evangelium, 1:2hvilket han forud forjættede ved sine Profeter i hellige Skrifter, 1:3om hans Søn, født af Davids Sæd efter Kødet, 1:4kraftelig bevist som Guds Søn efter Helligheds Aand ved Opstandelse fra de døde, Jesus Kristus, vor Herre, 1:5ved hvem vi have faaet Naade og Apostelgerning til at virke Tros-Lydighed iblandt alle Hedningerne for hans Navns Skyld, 1:6iblandt hvilke ogsaa I ere Jesu Kristi kaldede: 1:7Til alle Guds elskede, som ere i Rom, kaldede hellige. Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
1:8Først takker jeg min Gud ved Jesus Kristus for eder alle, fordi eders Tro omtales i den hele Verden. 1:9Thi Gud er mit Vidne, hvem jeg i min Aand tjener i hans Søns Evangelium, hvor uafladeligt jeg kommer eder i Hu, 1:10idet jeg bestandig i mine Bønner beder om, at jeg dog endelig engang maatte faa Lykke til ved Guds Villie at komme til eder. 1:11Thi jeg længes efter at se eder, for at jeg kunde meddele eder nogen aandelig Naadegave, for at I maatte styrkes, 1:12det vil sige, for sammen at opmuntres hos eder ved hinandens Tro, baade eders og min. 1:13Og jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om, at jeg ofte har sat mig for at komme til eder (men hidindtil er jeg bleven forhindret), for at jeg maatte faa nogen Frugt ogsaa iblandt eder, ligesom iblandt de øvrige Hedninger. 1:14Baade til Grækere og Barbarer,[1]Ikke-Grækere. 1. Kor. 9,16. baade til vise og uforstandige staar jeg i Gæld. 1:15Saaledes er jeg, hvad mig angaar, redebon til at forkynde Evangeliet ogsaa for eder, som ere i Rom. 1:16Thi jeg skammer mig ikke ved Evangeliet; thi det er en Guds Kraft til Frelse for hver den, som tror, baade for Jøde først og for Græker. 1:17Thi deri aabenbares Guds Retfærdighed[2]Retfærdigheden som en Gave fra Gud. Hab 2,4. Joh 3,36. Gal 3,11. Hebr. 10,38. af Tro for Tro, som der er skrevet: „Men den retfærdige skal leve af Tro.“
1:18Thi Guds Vrede aabenbares fra Himmelen over al Ugudelighed og Uretfærdighed hos Mennesker, som holde Sandheden nede ved Uretfærdighed; 1:19thi det, som man kan vide om Gud, er aabenbart iblandt dem; Gud har jo aabenbaret dem det. 1:20Thi hans usynlige Væsen, baade hans evige Kraft og Guddommelighed, skues fra Verdens Skabelse af, idet det forstaas af hans Gerninger, saa at de have ingen Undskyldning. 1:21Thi skønt de kendte Gud, saa ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud, men bleve taabelige i deres Tanker, og deres uforstandige Hjerte blev formørket. 1:22Idet de paastode at være vise, bleve de Daarer 1:23og omskiftede den uforkrænkelige Guds Herlighed med et Billede i Lighed med et forkrænkeligt Menneske og Fugle og firføddede og krybende Dyr.
1:24Derfor gav Gud dem hen i deres Hjerters Begæringer til Urenhed, til at vanære deres Legemer indbyrdes, 1:25de, som ombyttede Guds Sandhed med Løgnen og dyrkede og tjente Skabningen fremfor Skaberen, som er højlovet i Evighed! Amen. 1:26Derfor gav Gud dem hen i vanærende Lidenskaber; thi baade deres Kvinder ombyttede den naturlige Omgang med den unaturlige, 1:27og ligesaa forlode ogsaa Mændene den naturlige Omgang med Kvinden og optændtes i deres Brynde efter hverandre, saa at Mænd øvede Uterlighed med Mænd og fik deres Vildfarelses Løn, som det burde sig, paa sig selv. 1:28Og ligesom de forkastede at have Gud i Erkendelse, saaledes gav Gud dem hen i et forkasteligt Sind til at gøre det usømmelige, 1:29opfyldte med al Uretfærdighed, Ondskab, Havesyge, Slethed; fulde af Avind, Mord, Kiv, Svig, Ondsindethed; 1:30Øretudere, Bagvadskere, Gudshadere, Voldsmænd, hovmodige, Pralere, opfindsomme paa ondt, ulydige mod Forældre, 1:31uforstandige, troløse, ukærlige, ubarmhjertige; 1:32— hvilke jo, skønt de erkende Guds retfærdige Dom, at de, der øve saadanne Ting, fortjene Døden, dog ikke alene gøre det, men ogsaa give dem, som øve det, deres Bifald.

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

bVælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1907 af Det Nye Testamente.