Den Frie Bibel

Paulus’s Brev til Romerne, kapitel 8

For dem, som ere i Kristus, er der ingen Fordømmelse, thi ved Kristi Aand frigøres de fra Kødets og Dødens Magt, 1-11. Derfor skulle vi ikke leve efter Kødet, men lade os lede af Guds Aand som Guds Børn og Arvinger til hans Herlighed, 12-17. Ved Haabet om denne Herlighed, hvorefter hele Skabningen længes med os, overvindes Livets Lidelser, idet Aanden ogsaa staar os bi i Bønnen, 18-27; tillige er selve Guds Kald en Borgen for, at han styrer alt til Bedste for dem, som elske ham, 28-30. Saaledes haves der i Kristus den sejrrigste Vished om Guds uforanderlige Kærlighed, 31-39.

8:1Saa er der da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Kristus Jesus. 8:2Thi Livets Aands Lov frigjorde mig i Kristus Jesus fra Syndens og Dødens Lov. 8:3Thi det, som var Loven umuligt, det, hvori den var afmægtig ved Kødet, det gjorde Gud, idet han sendte sin egen Søn i syndigt Køds Lighed[1]i Skikkelse som et syndigt Menneske. og for Syndens Skyld og saaledes domfældte Synden i Kødet, 8:4for at Lovens Krav skulde opfyldes i os, som ikke vandre efter Kødet, men efter Aanden. 8:5Thi de, som lade sig lede af Kødet, hige efter det kødelige; men de, som lade sig lede af Aanden, hige efter det aandelige. 8:6Thi Kødets Higen er Død, men Aandens Higen er Liv og Fred, 8:7efterdi Kødets Higen er Fjendskab imod Gud, thi det er ikke Guds Lov lydigt, det kan jo ikke heller være det. 8:8Og de, som ere i Kødet, kunne ikke tækkes Gud. 8:9I derimod ere ikke i Kødet, men i Aanden, om ellers Guds Aand bor i eder. Men om nogen ikke har Kristi Aand, saa hører han ham ikke til. 8:10Men om Kristus er i eder, da er vel Legemet dødt paa Grund af Synd, men Aanden er Liv paa Grund af Retfærdighed. 8:11Men om hans Aand, der oprejste Jesus fra de døde, bor i eder, da skal han, som oprejste Kristus fra de døde, levendegøre ogsaa eders dødelige Legemer ved sin Aand, som bor i eder.
8:12Altsaa, Brødre! ere vi ikke Kødets Skyldnere, saa at vi skulde leve efter Kødet; 8:13thi dersom I leve efter Kødet, skulle I dø, men dersom I ved Aanden døde Legemets Gerninger, skulle I leve. 8:14Thi saa mange som drives af Guds Aand, disse ere Guds Børn. 8:15I modtoge jo ikke en Trældoms Aand atter til Frygt, men I modtoge en Sønneudkaarelses Aand, i hvilken vi raabe: Abba, Fader! 8:16Aanden selv vidner med vor Aand, at vi ere Guds Børn. 8:17Men naar vi ere Børn, ere vi ogsaa Arvinger, Guds Arvinger og Kristi Medarvinger, om ellers vi lide med ham for ogsaa at herliggøres med ham.
8:18Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ikke ere at regne imod den Herlighed, som skal aabenbares paa os. 8:19Thi Skabningens Forlængsel venter paa Guds Børns Aabenbarelse. 8:20Thi Skabningen blev underlagt Forgængeligheden, ikke med sin Villie, men for hans Skyld, som lagde den derunder, 8:21med Haab om, at ogsaa Skabningen selv skal blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns Herligheds Frihed. 8:22Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Veer indtil nu. 8:23Dog ikke det alene, men ogsaa vi selv, som have Aandens Førstegrøde, ogsaa vi sukke ved os selv, idet vi forvente en Sønneudkaarelse, vort Legemes Forløsning. 8:24Thi i Haabet bleve vi frelste. Men et Haab, som ses, er ikke et Haab; thi hvad en ser, hvor kan han tillige haabe det? 8:25Men dersom vi haabe det, som vi ikke se, da forvente vi det med Udholdenhed. 8:26Og ligeledes kommer ogsaa Aanden vor Skrøbelighed til Hjælp; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede om, som det sig bør, men Aanden selv gaar i Forbøn for os med uudsigelige Sukke. 8:27Og han, som ransager Hjerterne, ved, hvad Aandens Higen er, at den efter Guds Villie gaar i Forbøn for hellige.
8:28Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede. 8:29Thi dem, han forud kendte, forudbestemte han ogsaa til at blive ligedannede med hans Søns Billede, for at han kunde være førstefødt iblandt mange Brødre. 8:30Men dem, han forudbestemte, dem kaldte han ogsaa; og dem, han kaldte, dem retfærdiggjorde han ogsaa; men dem, han retfærdiggjorde, dem herliggjorde han ogsaa.
8:31Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os? 8:32Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogsaa med ham skænke os alle Ting? 8:33Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, som retfærdiggør. 8:34Hvem er den, som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja, meget mere, som er oprejst, som er ved Guds højre Haand, som ogsaa gaar i Forbøn for os. 8:35Hvem skal kunne skille os fra Kristi Kærlighed? Trængsel eller Angest eller Forfølgelse eller Hunger eller Nøgenhed eller Fare eller Sværd? 8:36som der er skrevet: „For din Skyld dræbes vi den hele Dag, vi bleve regnede som Slagtefaar.“ 8:37Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os. 8:38Thi jeg er vis paa, at hverken Død eller Liv eller Engle eller Magter eller noget nærværende eller noget tilkommende eller Kræfter 8:39eller det høje eller det dybe eller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

bVælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1907 af Det Nye Testamente.