Den Frie Bibel

Paulus’s Brev til Romerne, kapitel 7

De troende ere ved Kristi Død døde fra Loven for at leve Aandens nye Liv, 1-6. Selv er Loven ikke noget ondt; men Idet Begæringerne i den syndige Menneskenatur vækkes ved dens Bud, virker den dræbende, uagtet den selv er hellig, og tjener saaledes til at aabenbare Synden. Loven er vel aandelig, men Mennesket er trælbundet af Synden og afmægtigt til at gøre det gode, som det dog i Samstemning med Loven har Lyst til; fra denne Elendighed er der kun Frelse i Kristus, 7-25.

7:1Eller vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til saadanne, som kende Loven) at Loven hersker over Mennesket, saa lang Tid han lever? 7:2Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men naar Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov. 7:3Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever; men naar Manden dør, er hun fri fra den Lov, saa at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands. 7:4Altsaa ere ogsaa I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi Legeme,[1]ved den Død, Kristus led paa sit Legeme. for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud. 7:5Thi da vi vare i Kødet,[2]d. e. før vi bleve Kristne. vare de syndige Lidenskaber, som vaktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Frugt for Døden. 7:6Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det, hvori vi holdtes nede, saa at vi tjene i Aandens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.
7:7Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: „Du maa ikke begære.“ 7:8Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring i mig; thi uden Lov er Synden død. 7:9Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op; 7:10men jeg døde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive mig til Død; 7:11thi idet Synden fik Anledning, forførte den mig ved Budet og dræbte mig ved det. 7:12Altsaa er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfærdigt og godt. 7:13Blev da det gode mig til Død? Det være langt fra! Men Synden blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det gode virkede Død for mig, for at Synden ved Budet skulde blive overvættes syndig. 7:14Thi vi vide, at Loven er aandelig; men jeg er kødelig, solgt under Synden. 7:15Thi jeg forstaar ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jeg vil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg. 7:16Men naar jeg gør det, jeg ikke vil, saa samstemmer jeg med Loven i, at den er god. 7:17Men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men Synden, som bor i mig. 7:18Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kød, bor der ikke godt; thi Villien har jeg vel, men at udføre det gode formaar jeg ikke; 7:19thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det øver jeg. 7:20Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, saa er det ikke mere mig, der udfører det, men Synden, som bor i mig. 7:21Saa finder jeg da den Lov for mig, som vil gøre det gode, at det onde ligger mig for Haanden. 7:22Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske; 7:23men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer. 7:24Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Dødens Legeme? 7:25Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altsaa: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov.

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

bVælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1907 af Det Nye Testamente.