Den Frie Bibel

Dommerbogen, kapitel 1

Juda begynder efter Guds befaling at føre krig mod kana’anæerne

1:1Efter Josvas død gik israelitterne til med dette spørgsmål: »Hvem af os skal være de første til at drage op i krig mod kana’anæerne?«
1:2»Det skal Juda,« svarede . »Se, jeg har givet ham magt over landet.«
1:3Da sagde Juda til sin bror Simeon: »Drag med mig op til det landområde der er tilfaldet mig, så vil vi kæmpe mod kana’anæerne. Bagefter går jeg med dig til det landområde der er tilfaldet dig.« Så gik Simeon med ham.

Juda overvinder Adonibezek og indtager Jerusalem

1:4Juda drog op, og gav kana’anæerne og perizzitterne i deres magt. Ved Bezek slog de 10.000 mand.
1:5I Bezek fandt de Adonibezek og kæmpede mod ham, og de slog kana’anæerne og perizzitterne. 1:6Men Adonibezek flygtede, og de forfulgte ham. De fangede ham og huggede hans tommelfingre og storetæer af. 1:7»Under mit bord lå 70 konger,« bekendte Adonibezek. »Dem havde jeg hugget tommelfingre og storetæer af, og de levede af smulerne fra mit bord. Nu har Gud gengældt mod mig hvad jeg har gjort mod dem.« De førte ham til Jerusalem, hvor han døde.
1:8Judas mænd angreb Jerusalem. De indtog byen, slog indbyggerne ned med sværd og satte ild på byen.

Juda indtager Hebron og Debir

1:9Dernæst drog Judas mænd ned for at kæmpe mod de kana’anæere som boede i bjerglandet, i sydlandet og i lavlandet. 1:10Juda drog først hen imod de kana’anæere som boede i Hebron. Hebron hed tidligere Kirjat-Arba. Der slog de Sheshaj, Akiman og Talmaj.
1:11Derfra drog Juda hen imod Debirs indbyggere. Debir hed tidligere Kirjat-Sefer. 1:12Kaleb havde sagt: »Den som slår Kirjat-Sefer og indtager den, skal få min datter Aksa til kone.« 1:13Otniel, der var søn af Kalebs yngre bror Kenaz, indtog byen, og Kaleb gav ham sin datter Aksa til kone. 1:14Da hun kom til ham, opfordrede hun ham til at bede hendes far om et bestemt jordstykke. Hun stod af æslet. »Hvad vil du?« spurgte Kaleb hende. 1:15»Giv mig en velsignelse,« svarede hun, »for du har givet mig et stykke jord i sydlandet. Giv mig også nogle kilder.« Da gav Kaleb hende de øvre og de nedre kilder.

Kenitterne bor blandt Judas stamme

1:16Efterkommerne af den kenit der var Moses’ svigerfar, drog sammen med Judas stamme op fra Palmestaden til Judas ørken, som ligger ved Arad i sydlandet. Der slog de sig ned blandt folket.

Juda og Simeon indtager flere byer; Kaleb får Hebron

1:17Juda drog ud med sin bror Simeon, og de slog de kana’anæere som boede i Sefat. De lagde band på byen, og de kaldte byen Horma. 1:18Juda indtog Gaza med opland, Ashkalon med opland og Ekron med opland. 1:19 var med Juda, så de fordrev dem der boede i højlandet, men de formåede ikke at fordrive indbyggerne i dalene, for de havde jernvogne. 1:20De gav Hebron til Kaleb, sådan som Moses havde sagt, og han fordrev Anaks tre sønner derfra.

Benjamin og Efraim følger ikke befaling og fordriver ikke alle kana’anæerne[a]Afsnittet 1,22-36 handler om stammerne i det senere Nordrige, og det nye afsnit om Josefs hus begynder med samme udtryk som vers 4.

1:21Benjamins stamme fordrev ikke jebusitterne, som boede i Jerusalem, og lige siden har jebusitterne boet sammen med Benjamins stamme i Jerusalem.
1:22Også Josefs hus drog op imod Betel, og var med dem.
1:23Josefs hus sendte spejdere til Betel. Byen hed tidligere Luz. 1:24Vagtposterne så en mand som gik ud af byen. »Gode mand,«[b]harʔēnû nāˀ »vis os, venligst« eller »du må endelig vise os« blev i 1871 oversat med kære. sagde de til ham, »vis os hvordan vi kan komme ind i byen, så kan du regne med vores barmhjertighed.«[c]wᵊʕāśînû ʕimmᵊxā ḥāsed blev i 1871 oversat »bevise dig Miskundhed«, men senere eksegese har vist at kernebetydningen er at handle mod nogen ud fra en trofast kærlighed. 1:25Da manden havde vist dem hvordan de kunne komme ind i byen, slog de byens indbyggerne ned med sværd. Manden og hele hans familie lod de slippe. 1:26Han drog til hittitternes land. Dér byggede han en by som han gav navnet Luz. Det hedder byen den dag i dag.
1:27Manasse fordrev ikke indbyggerne i Bet-Shan og dens tilhørende landsbyer, heller ikke dem i Ta’anak og dens tilhørende landsbyer. De fordrev heller ikke indbyggerne i Dor og dens tilhørende landsbyer eller i Jibleam og dens tilhørende landsbyer eller i Megiddo og dens tilhørende landsbyer. Det lykkedes kana’anæerne at blive boende i det landområde.[d]wayyôʔel betyder at »være fast besluttet på at«, men oversættes ofte med »det lykkedes Kana’anæerne at blive boende« (GT1931). 1:28Da Israel var blevet stærkt, blev kana’anæerne sat til at udføre trællearbejde.[1]Ordet mas oversættes ofte med »hoveriarbejde«. Her er valgt »trællearbejde« som er af mildere karakter end »slavearbejde«. Men Israel fordrev dem ikke helt.
1:29Efraim fordrev ikke kana’anæerne som boede i Gezer. Kana’anæerne blev boende midt iblandt dem i Gezer. 1:30Zebulon fordrev ikke indbyggerne i Kitron og Nahalol, men kana’anæerne boede midt iblandt dem som trælle.
1:31Asher fordrev ikke indbyggerne i Akko eller indbyggerne i Sidon, Aklab, Akzib, Helba, Afik og Rehob. 1:32Asheritterne boede blandt kana’anæerne, landets indbyggere, for de fordrev dem ikke.
1:33Naftali fordrev ikke indbyggerne i Bet-Shemesh og i Bet-Anat, men bosatte sig midt iblandt de kana’anæere som boede i landet. Men indbyggerne i Bet-Shemesh og Bet-Anat satte de til at udføre trællearbejde.
1:34Amoritterne trængte Dans stamme op i bjerglandet, for de lod dem ikke komme ned i dalene. 1:35Det lykkedes amoritterne at blive boende i Har-Heres, i Ajjalon og i Sha’albim. Dog var Josefs hus dem for stærkt, og de blev sat til at udføre trællearbejde. 1:36Amoritternes område gik fra Akrabbim-passet, fra Sela og opefter.

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21

bVælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen, Christian Højgaard
Dato for denne version: 10.03.2016