Debora og Barak synger en lovsang til HERREN hvori de opremser Guds velgerninger
5:1Den dag sang Debora og Barak, Abinoams søn:
5:2»Når de indviedes hår hænger løst i Israel,
når folket villigt møder frem,
pris da HERREN
5:3Hør efter, I konger!
mærk jer det, I fyrster!
For HERREN vil jeg synge
spille for HERREN, Israels Gud.
5:4HERRE! Da du drog ud fra Se’ir,
da du gik frem fra Edoms land,
da skælvede jorden,
også himlene dryppede, de dryppede med vand
5:5Det flød ned ad bjergene,
foran HERREN,
han som kommer fra Sinai,
foran HERREN, Israels Gud.
De taler om de forgangne onde tider og opmuntrer alle til at prise HERREN og tale om hans velgerninger
5:6I Shamgars, Anats søns, dage,
i Jaels dage,
var vejene ufremkommelige.
De der gik på stierne, fulgte snoede ruter.
5:7Bøndernes arbejde ophørte,
det hørte helt op, ophørte,
indtil jeg, Debora, stod frem,
stod frem som en mor i Israel.
5:8De valgte nye guder.
Da nåede krigen til byportene,
men sås der mon et skjold eller et spyd,
blandt de 40.000 i Israel?
5:9Mit hjerte banker for Israels befalingsmænd,
for de frivillige blandt folket,
pris HERREN!
5:10I som rider på gulbrune æselhopper,
som sidder på saddeltæpper,
og I som går på vejen, tænk på dette:
5:11Der lyder sang fra vandingsstederne,
der priser de HERRENS retfærdige gerninger,
retfærdige gerninger øvet af bønderne i Israel,
da HERRENS folk gik ned til portene.
5:12Vågn op, vågn op, Debora,
vågn op, vågn op, istem en sang!
Gør dig klar, Barak, og før dine fanger fangne bort,
du Abinoams søn!
5:13Da drog resten ned imod de mægtige,
HERRENS folk drog for min skyld ned imod heltene.
De roser dem som havde hjulpet i krigen, og bebrejder de øvrige
5:14Der kom nogle fra Efraim,
som havde rod i Amalek,
efter ham kom Benjamin blandt dit folk.
Befalingsmænd steg ned fra Makir,
fra Zebulon kom de som fører herskerstaven.
5:15Også officerer fra Issakar fulgtes med Debora,
Issakar var tro mod Barak,
fulgte i hælene på ham ned i dalen!
Ved bækkene i Ruben
var der mange betænkelighederne.
5:16Hvorfor blev du mellem fårefoldene
for at høre på hyrdefløjten?
Mens Ruben blev ved bækkene,
var ransagelsen stor.
5:17Gilead blev hinsides Jordanfloden.
Hvorfor tog Dan hyre på skibene?
Asher blev ved havets bred,
blev boende i sine bugter.
5:18Zebulon var et folk som villigt satte livet på spil;
det samme var Naftali oppe i landets højder.
De beskriver den herlige sejr
5:19Kongerne kom, de kæmpede.
Da kæmpede Kana’ans konger
i Ta’anak ved Megiddos vandløb.
De fik intet sølv i bytte.
5:20Fra himmelen kæmpede stjernerne,
fra deres baner kæmpede de mod Sisera.
5:21Kishonbækken fejede dem bort.
Træd frem, min sjæl, med styrke!
5:22Da trampede hestenes hove
i galop, i hingstens galop.
De forbander byen Meroz, priser Jael og spotter fjenderne.
5:23Forband Meroz, sagde HERRENS engel,
forband, forband dens indbyggere
fordi de ikke kom HERREN til hjælp,
ikke kom HERREN til hjælp mod de mægtige.
5:24Velsignet er Jael,
kenitten Hebers kone, blandt alle kvinder.
Velsignet blandt kvinder der bor i telte.
5:25Hun gav ham mælk,
hun bragte tykmælk
i en kostbar skål.
5:26Hun greb efter teltpløkken,
tog fat om hammeren i sin højre hånd.
Hun slog Sisera, sønderslog hans hoved,
knuste og gennemborede hans tinding.
5:27Mellem hendes fødder sank han sammen,
han faldt, han lå der.
Der, hvor han sank sammen,
lå den faldne – tilintetgjort!
5:28Siseras mor så ud ad vinduet,
råbte højt gennem gitteret:
›Hvorfor tøver hans vogn med at komme?
Hvorfor høres ikke hovslagene fra hans stridsvogne?‹
5:29De vise blandt hendes fyrstinder svarede hende,
hun tilføjede selv med sine egne ord:
5:30›Mon ikke de har fundet og deler byttet,
et kvindeskød – eller to – til hver leder?
Bytte af farvet klæde til Sisera,
bytte af farvet klæde i mange forskellige farver,
farvet klæde med broderier på begge sider,
et fornemt bytte!‹
5:31Sådan, HERRE, skal alle dine fjender omkomme;
men de som elsker ham, skal være
som solen der står op i sin fulde styrke.«
Og landet havde fred i 40 år.