3:1Følgende er de folk som HERREN lod blive boende. – Dette gjorde han for at kunne sætte de israelitter på prøve som ikke kendte til alle krigene mod kana’anæerne. 3:2Det var kun for at de generationer af israelitter som ikke tidligere havde kendt til krig, kunne blive undervist i krig. – 3:3Filistrenes fem fyrster og alle kana’anæerne og sidonierne og hivvitterne, som boede i Libanons bjergland fra Ba’al-Hermon-bjerget indtil Hamat.

3:4Med disse folkegrupper satte HERREN Israel på prøve, så det blev klart om de ville adlyde HERRENS bud som han havde givet deres fædre gennem Moses.

3:5Og israelitterne boede midt iblandt kana’anæerne, hittitterne, amoritterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne. 3:6De tog deres døtre til hustruer og gav deres døtre til deres sønner, og de dyrkede deres guder.

3:7Israelitterne handlede ondt i HERRENS øjne og glemte HERREN deres Gud og dyrkede Ba’alerne og Astarterne.

3:8Da blussede HERRENS vrede op mod Israel, og han udleverede dem værgeløse til kong Kushan-Rishatajim af Aram-Naharajim, og i otte år var israelitterne underlagt Kushan-Rishatajim.

3:9Da råbte israelitterne til HERREN, og HERREN sendte dem en frelser, der reddede dem. Det var Otniel, en søn af Kenaz, der var Kalebs yngre bror. 3:10HERRENS Ånd var over ham. Han var dommer i Israel og drog ud til krig, og HERREN gav kong Kushan-Rishatajim af Aram i hans magt, og han besejrede Kushan-Rishatajim.

3:11Så havde landet ro i 40 år; og Otniel, Kenaz’ søn, døde.

3:12Men israelitterne blev ved med at handle ondt i HERRENS øjne, og HERREN gav kong Eglon af Moab øget styrke da han gik imod Israel, fordi de handlede ondt i HERRENS øjne. 3:13Han samlede ammonitterne og amalekitterne; og han drog hen og slog Israel og indtog Palmestaden.

3:14I 18 år var israelitterne underlagt kong Eglon af Moab.

3:15Da råbte israelitterne til HERREN, og HERREN udpegede dem en frelser. Det var benjaminitten Ehud, Geras søn, som var venstrehåndet. Israelitterne sendte ham til kong Eglon af Moab med den årlige afgift.

3:16Ehud lavede sig et tveægget sværd som var en alen° langt. Det spændte han fast under tøjet på sin højre hofte. 3:17Han afleverede afgiften til kong Eglon af Moab, som var en meget fed mand.

3:18Da han havde overbragt afgiften, sendte han de folk som havde båret afgiften, hjem. 3:19Men han vendte tilbage fra afgudsbillederne ved Gilgal og lod sige: »Jeg har et hemmeligt budskab til dig, konge!«

»Stille!« sagde kongen, og alle som var hos ham, gik ud. 3:20Ehud kom ind til ham mens han sad alene i det kølige gemak oppe under taget.

»Jeg har Guds ord til dig,« sagde Ehud, og han rejste sig fra tronen. 3:21Med venstre hånd tog Ehud sværdet ved sin højre hofte og stødte det i kongens mave. 3:22Sværdhæftet fulgte efter klingen ind i maven, og fedtet lukkede sig om det, for han trak ikke sværdet ud, og afføringen flød ud. 3:23Så gik Ehud ud gennem forhallen, og han lukkede dørene til det kølige gemak efter sig og låste dem.

3:24Da han var gået ud, kom kongens tjenere ind, og de så at dørene til gemakket var lukket og låst. »Han har nok dårlig mave og er gået ind i kammeret ved siden af,« tænkte de. 3:25De ventede indtil de skammede sig, men han lukkede ikke dørene op. Så tog de nøglen og låste op, og se, da var deres herre faldet om og var død.

3:26Men Ehud undslap mens de ventede, og han gik forbi afgudsbillederne og undslap til Se’ira. 3:27Da han nåede dertil, blæste han i vædderhornet på Efraims Bjerge som signal til krig, og israelitterne drog med ham ned fra bjerget. Selv gik han i spidsen for dem og opildnede dem med ordene: 3:28»Følg efter mig, for HERREN har givet jer magten over jeres fjender moabitterne.« De fulgte ham ned og indtog moabitternes vadesteder over Jordan, og de lod ingen komme over.

3:29På kort tid slog de moabitterne, 10.000 store og stærke mænd; ikke en eneste undslap. 3:30Den dag bukkede moabitterne under for Israel, og landet havde ro i 80 år.

3:31Efter ham kom Shamgar, Anats søn. Han slog 600 filistre med en oksedriverstav. Han frelste også Israel.