6:1Israelitterne handlede ondt i HERRENS øjne, og HERREN gav dem i midjanitternes magt i syv år. 6:2Da midjanitternes overmagt blev for stor for israelitterne, søgte de tilflugt for midjanitterne i bjergkløfter, huler og fæstninger. 6:3Når Israel havde sået, kom midjanitterne og amalekitterne, disse folk fra østen, og angreb dem. 6:4De slog lejr og ødelagde landets afgrøde helt til Gaza, og de lod ingen fødevarer blive tilovers i Israel, heller ikke får, okser eller æsler. 6:5De kom nemlig med deres kvæg og deres telte; de kom som en mængde græshopper, så der ikke var tal på dem og deres kameler. De kom til landet for at lægge det øde. 6:6Israel blev forarmet på grund af midjanitterne, og israelitterne råbte til HERREN.

6:7Da israelitterne råbte til HERREN på grund af midjanitterne, 6:8sendte HERREN en mand, en profet, til israelitterne, og han sagde til dem: »Dette siger HERREN, Israels Gud: Jeg førte jer op fra Egypten og førte jer ud af slavehuset. 6:9Jeg befriede jer fra egypterne og fra dem der plagede jer, og jeg drev dem væk foran jer og gav jer deres land. 6:10Og jeg sagde til jer: ›Jeg er HERREN jeres Gud. Frygt ikke amoritternes guder, i hvis land I bor.‹ Men I har ikke været lydige mod mine ord.«

6:11HERRENS engel kom og satte sig under det egetræ der står i Ofra, og som tilhørte abiezritten Joash. Hans søn Gideon tærskede hvede i en vinperse for at kunne holde det skjult for midjanitterne. 6:12Da viste HERRENS engel sig for ham og sagde til ham: »HERREN være med dig, store kriger!«

6:13Men Gideon sagde til ham: »Hør mig, min herre! Hvis HERREN er med os, hvorfor har alt dette så ramt os? Og hvor er alle hans undere som vores fædre fortalte os om når de sagde: ›Førte HERREN os ikke op fra Egypten?‹ Men nu har HERREN forladt os og givet os i midjanitternes magt.«

6:14Da vendte HERREN sig til ham og sagde: »Drag af sted i den kraft du har, så skal du redde Israel fra midjanitterne. Har jeg ikke sendt dig?«

6:15Gideon svarede: »Hør mig, herre! Hvordan skal jeg kunne frelse Israel? Se, min slægt er den ringeste i Manasse, og jeg er den yngste i min fars hus.«

6:16HERREN sagde til ham: »Jamen, jeg vil være med dig; og du skal slå midjanitterne alle som én.«

6:17Da sagde Gideon til ham: »Hvis det virkelig er mig du vil bruge, så beder jeg dig om at gøre et tegn der viser at du er den der taler med mig. 6:18Vær venlig ikke at gå, før jeg kommer tilbage med en gave og sætter den foran dig.«

Og englen svarede: »Jeg vil blive til du kommer tilbage.«

6:19Gideon gik hen og tilberedte et gedekid og en efa° mel til usyrede brød. Han lagde kødet i en kurv og kom suppen i en krukke, og han bragte det ud til englen under egetræet og satte det frem.

6:20Da sagde Guds engel til ham: »Tag kødet og de usyrede brød og sæt det på denne klippe og hæld suppen ud over det.«

Det gjorde Gideon. 6:21Da rakte HERRENS engel spidsen af den stav han havde i hånden, frem og rørte ved kødet og de usyrede brød, og ild blussede op fra klippen og fortærede kødet og de usyrede brød, og HERRENS engel forsvandt for øjnene af Gideon. 6:22Da Gideon forstod at det var HERRENS engel, sagde han: »Åh nej, Herre, HERRE! – jeg har set HERRENS engel ansigt til ansigt.«

6:23HERREN sagde til ham: »Fred være med dig. Vær ikke bange. Du skal ikke dø.« 6:24Da byggede Gideon et alter for HERREN dér og kaldte det »HERREN er fred«. Det står endnu i dag i Ofra, som tilhører abiezritterne.

6:25Den samme nat sagde HERREN til ham: »Tag en af din fars unge okser samt den anden syvårige okse og riv så det alter ned som din far har bygget for Ba’al, og hug også den Astarte-figur ned som står ved siden af. 6:26Du skal bygge HERREN din Gud et alter på det jævne sted i fæstningsværket; og du skal tage den anden okse og ofre et brændoffer med brænde fra den Astarte-figur som du hugger ned.«

6:27Da tog Gideon ti af sine tjenestefolk og gjorde som HERREN havde sagt til ham. Han gjorde det ikke om dagen, men om natten, fordi han var bange for sin familie og for mændene i byen. 6:28Da mændene i byen stod op tidligt om morgenen, se, da var Ba’als alter revet ned, og Astarte-figuren, som stod ved siden af, var hugget om, og den anden okse var ofret på det alter der var blevet bygget. 6:29Da sagde de til hinanden: »Hvem har gjort det?«

De foretog så en efterforskning og forhørte folk og konkluderede: »Det er Gideon, Joashs søn, der har gjort det.«

6:30Så sagde mændene i byen til Joash: »Før din søn herud, for han skal dø. Han har nemlig revet Ba’als alter ned og hugget Astarte-figuren der stod ved siden af, om.«

6:31Da sagde Joash til alle dem der stod hos ham: »Vil I kæmpe for Ba’al? Kan I frelse ham? Den der kæmper for ham, skal dræbes inden morgen. Hvis Ba’al er gud, så lad ham kæmpe for sig selv fordi man rev hans alter ned.« 6:32Man gav ham så navnet Jerub-Ba’al fordi man sagde: »Lad Ba’al kæmpe imod ham fordi han har nedbrudt hans alter.«

6:33Alle midjanitterne og amalekitterne, folkene fra østen, samlede sig. De drog over og slog lejr i Jizre’els dal. 6:34Da kom HERRENS Ånd over Gideon. Han lod blæse i vædderhornet, og Abiezers slægt sluttede op omkring ham. 6:35Han sendte derefter bud til hele Manasse, og de sluttede også straks op omkring ham. Desuden sendte han bud til Asher, Zebulon og Naftali, og de kom dem også i møde.

6:36Gideon sagde til Gud: »Hvis du vil frelse Israel gennem mig som du har sagt, 6:37så lægger jeg et stykke stof af uld ud på tærskepladsen. Hvis der kun falder dug på ulden, og hele jorden er tør, så ved jeg at du vil frelse Israel gennem mig som du har sagt.« 6:38Og sådan skete det. Da han dagen efter stod tidligt op, vred han ulden og fik en skålfuld vand fra den.

6:39Gideon sagde så til Gud: »Nu må du ikke blive vred på mig fordi jeg endnu engang taler til dig. Jeg vil blot endnu engang forsøge med ulden. Vil du ikke nok sørge for at kun ulden er tør, og lade der være dug overalt på jorden?« 6:40Gud gjorde det sådan den følgende nat. Kun ulden var tør, og der var dug på hele jorden.