9:1Abimelek, Jerub-Ba’als søn, gik til Sikem til sine morbrødre og talte til dem og til hele sin morfars slægt: 9:2»Vær venlige at sige til alle mændene i Sikem: ›Hvad er bedst for jer: At 70 mænd, alle Jerub-Ba’als sønner, hersker over jer, eller at én mand hersker over jer?‹ Husk på at jeg er jeres eget ben og kød.«

9:3Så sagde hans morbrødre alt dette til mændene i Sikem, og Abimelek vandt deres sympati, for de sagde: »Han er vores bror.« 9:4Og de gav ham 70 sekel° sølv fra Ba’al-Berits hus, og for dem lejede Abimelek nogle udstødte og lovløse mænd til at følge ham. 9:5Han kom til sin fars hus i Ofra og dræbte sine brødre, Jerub-Ba’als sønner, 70 mænd, på én sten; men Jotam, Jerub-Ba’als yngste søn, gik fri, for han havde skjult sig. 9:6Og alle mændene i Sikem og alle der var i Bet-Millo, mødtes, og de gik hen og gjorde Abimelek til konge ved egen i Sikem.

9:7Det fik Jotam at vide, og han gik hen og stod på toppen af Garizims bjerg og råbte til dem: »Hør på mig, I mænd i Sikem, så skal Gud høre på jer! 9:8Engang gik træerne hen for at salve en konge over sig, og de sagde til oliventræet: ›Regér over os!‹ 9:9Oliventræet svarede dem: ›Skulle jeg ikke længere give min fede olie, som bruges til at ære Gud og mennesker, for at knejse over træerne?‹ 9:10Så sagde træerne til figentræet: ›Kom du og regér over os!‹ 9:11Men figentræet sagde til dem: ›Skulle jeg ikke længere give min sødme og min gode frugt for at knejse over træerne?‹ 9:12Så sagde træerne til vinstokken: ›Kom du og regér over os!‹ 9:13Vinstokken svarede dem: ›Skulle jeg ikke længere give min saft, som glæder guder og mennesker, for at knejse over træerne?‹ 9:14Så sagde alle træerne til tornebusken: ›Kom du og regér over os!‹ 9:15Og tornebusken sagde til træerne: ›Hvis I virkelig ønsker at salve mig til konge over jer, så kom og skjul jer i min skygge; men hvis ikke, så vil der komme ild ud af tornebusken og fortære Libanons cedre.‹ 9:16Hvis I nu har handlet redeligt og i god tro ved at gøre Abimelek til konge, og hvis I har gjort godt imod Jerub-Ba’al og hans hus, og I har behandlet ham som han har fortjent – 9:17dengang førte min far krig for jeres skyld og satte sit liv på spil og befriede jer fra midjanitterne, 9:18men I har rejst jer mod min fars hus og har dræbt hans sønner, 70 mænd, på én sten og har gjort Abimelek, hans slavindes søn, til konge over mændene i Sikem fordi han er jeres bror – 9:19så altså, hvis I i dag har handlet redeligt og i god tro mod Jerub-Ba’al og hans hus, så glæd jer over Abimelek, og han skal glæde sig over jer; 9:20men hvis ikke, så skal der komme ild ud af Abimelek, og den vil fortære mændene i Sikem og i Bet-Millo, og der skal komme ild ud af mændene i Sikem og i Bet-Millo, og den vil fortære Abimelek!« 9:21Og Jotam flygtede og slap væk, og han gik til Be’er, hvor han slog sig ned, langt fra sin bror Abimelek.

9:22Abimelek herskede over Israel i tre år. 9:23Da sendte Gud en ond ånd mellem Abimelek og mændene i Sikem, og mændene i Sikem handlede troløst mod Abimelek, 9:24for at den vold der var øvet mod Jerub-Ba’als 70 sønner, skulle komme over Abimelek, og deres blod skulle hævnes på ham, deres bror, som havde dræbt dem, og på mændene i Sikem, som havde styrket hans hænder til at dræbe sine brødre.

9:25Mændene i Sikem lagde baghold imod ham på bjergtoppene, og de røvede fra enhver der gik forbi dem på vejen. Det fik Abimelek at vide. 9:26Ga’al, Ebeds søn, og hans brødre kom, og de sluttede sig til Sikem; og mændene i Sikem stolede på ham. 9:27De gik ud på marken og høstede druerne fra deres vingårde og pressede druerne og festede; og de gik ind i deres guders huse og spiste og drak og forbandede Abimelek. 9:28Ga’al, Ebeds søn, sagde: »Hvem er Abimelek, og hvem er Sikem, siden vi skal tjene ham? Er han ikke Jerub-Ba’als søn, og er Zebul ikke hans befalingsmand? Tjen Hamor, Sikems fars folk! Men vi, hvorfor skal vi tjene ham? 9:29Gid jeg fik kommandoen over dette folk, så ville jeg fjerne Abimelek!« Og så sagde han til Abimelek: »Kald din hær sammen og drag ud!«

9:30Da Zebul, byens leder, hørte Ga’als, Ebeds søns, ord, blev han rasende, 9:31og han sendte i smug bud til Abimelek og lod sige: »Se, Ga’al, Ebeds søn, og hans brødre er kommet til Sikem, og de ophidser byen imod dig. 9:32Gør dig nu i nat klar, du og de folk som er hos dig, og læg jer på lur på marken! 9:33I morgen tidlig ved solopgang skal du stå op og overfalde byen; og når han og de folk som er hos ham, drager ud imod dig, da kan du gøre med ham lige hvad du vil.«

9:34Om natten stod Abimelek og alle de folk der var hos ham, op, og i fire grupper lagde de sig på lur omkring Sikem. 9:35Ga’al, Ebeds søn, gik ud og stillede sig i byporten, og Abimelek og hans folk rejste sig fra bagholdet. 9:36Da Ga’al så folkene, sagde han til Zebul: »Se, der kommer folk ned fra bjergtoppene.«

Da sagde Zebul til ham: »Du forveksler bjergenes skygge med mennesker.«

9:37Ga’al fortsatte: »Se, der kommer folk ned fra højlandet, og én gruppe kommer fra vejen til troldmændenes egetræ.«

9:38Da sagde Zebul til ham: »Var det ikke dig der sagde: ›Hvem er Abimelek siden vi skal tjene ham?‹ Er det ikke det folk som du foragtede? Gå nu ud og kæmp mod dem!«

9:39Og Ga’al gik ud i spidsen for mændene i Sikem og kæmpede mod Abimelek. 9:40Men Abimelek forfulgte ham, og han flygtede for ham; og mange blev dræbt og faldt på vejen helt hen til byporten. 9:41Abimelek blev i Aruma; men Zebul jog Ga’al og hans brødre væk så de ikke kunne blive i Sikem.

9:42Dagen efter gik folket ud på marken, og det fik Abimelek at vide. 9:43Da opdelte han sine folk i tre grupper og anbragte et baghold på marken. Han lagde mærke til at folk gik ud af byen, og han angreb dem og slog dem. 9:44Abimelek og de grupper som var hos ham, overfaldt dem og stillede sig foran byporten, og to grupper overfaldt alle dem som var på marken, og slog dem. 9:45Hele dagen kæmpede Abimelek mod byen. Han indtog den og dræbte dens indbyggere; og han rev byen ned og strøede salt ud over den.

9:46Da alle mændene i tårnet i Sikem hørte det, gik de ind i fæstningen, som var tempel for El-Berit. 9:47Abimelek fik at vide at alle mændene fra tårnet i Sikem havde samlet sig. 9:48Abimelek gik da op på Salmonbjerget med alle sine folk. Han tog en økse og huggede grene af træerne, løftede dem op og lagde dem på sin skulder. Han sagde til de folk som var med ham: »Skynd jer at gøre det samme som I lige har set mig gøre!«

9:49Så huggede også alle folkene grene af, og de gik efter Abimelek, lagde dem ved fæstningen og satte ild til fæstningen med dem. Alle i tårnet i Sikem døde; der var omkring 1000 mænd og kvinder.

9:50Så drog Abimelek til Tebes. Han belejrede Tebes og indtog den. 9:51Men der var et stærkt tårn midt i byen, og dér flygtede alle mænd og kvinder, ja alle byens indbyggere, hen. De lukkede til efter sig og steg op på taget af tårnet. 9:52Så kom Abimelek til tårnet og kæmpede imod det; og han nærmede sig tårnets dør for at sætte ild til det, 9:53men en kvinde kastede et stykke af en møllesten i hovedet på Abimelek og knuste hans pandeskal. 9:54Da råbte han hastigt til sin unge våbendrager: »Træk dit sværd og dræb mig så det ikke skal siges om mig at en kvinde slog mig ihjel.«

Og den unge mand gennemborede ham, og han døde. 9:55Da de israelitiske mænd så at Abimelek var død, gik de hver til sit. 9:56Således gengældte Gud Abimelek det onde han havde gjort imod sin far, da han dræbte sine 70 brødre. 9:57Og al Sikems mænds ondskab lod Gud komme tilbage over deres hoved, og Jotams, Jerub-Ba’als søns, forbandelse kom over dem.