Den Frie Bibel

Dommerbogen, kapitel 11

Jefta udvælges af gileaditterne til anfører i krigen mod ammonitterne

11:1Gileaditten Jefta var en dygtig kriger, men han var søn af en skøge. Gilead var Jeftas far. 11:2Gileads kone fødte ham børn, og da disse børn blev voksne, sendte de Jefta bort med ordene: »Du skal ikke arve vores far, for du er en anden kvindes søn.«
11:3Da flygtede Jefta fra sine brødre og bosatte sig i landet Tob. En flok udstødte sluttede sig dér til Jefta og drog ud sammen med ham.
11:4En rum tid senere gik ammonitterne i krig mod Israel. 11:5Mens ammonitterne kæmpede mod Israel, gik Gileads ældste hen for at hente Jefta fra landet Tob. 11:6De sagde til Jefta: »Kom og vær vores hærfører, så vil vi kæmpe mod ammonitterne.«
11:7Jefta svarede Gileads ældste: »Har I ikke hadet mig og jaget mig ud af min fars hus? Hvorfor kommer I nu til mig, når I er i nød?«
11:8Gileads ældste sagde til Jefta: »Vi kommer tilbage til dig nu for at du skal gå med os og kæmpe mod ammonitterne. Du skal være vores leder, ja, leder over alle der bor i Gilead.«
11:9Jefta sagde til Gileads ældste: »Hvis I henter mig for at jeg skal kæmpe mod ammonitterne, og hvis giver dem i min magt, vil jeg være jeres leder.«
11:10Da svarede Gileads ældste Jefta: » skal være vidne mellem os, vi gør helt sikkert sådan som du har sagt.«
11:11Så fulgte Jefta med Gileads ældste, og folket gjorde ham til deres leder og hærfører. Jefta bekræftede aftalen for i Mizpa.

Jefta sender bud til kongen af Ammon og beder om at han lader Israel i fred, men han vil ikke høre ham

11:12Da sendte Jefta bud til kongen af Ammon: »Hvad har jeg gjort dig, siden du kommer for at kæmpe mod mig i mit land?«
11:13Kongen af Ammon svarede Jeftas sendebud: »Da Israel drog op fra Egypten, tog han mit land fra Arnon indtil Jabbok og Jordanfloden. Giv mig nu frivilligt de byer tilbage!«
11:14Men Jefta sendte atter bud til kongen af Ammon. 11:15Og han lod sige til ham: »Dette siger Jefta: Israel har ikke taget Moabs land eller ammonitternes land, 11:16for da israelitterne drog op fra Egypten, vandrede de i ørkenen indtil Sivhavet, og de kom til Kadesh. 11:17Israelitterne sendte bud til kongen af Edom: ›Vi beder om lov til at drage gennem dit land.‹ Men kongen af Edom ville ikke høre. Israelitterne sendte også bud til kongen af Moab, men denne ville heller ikke høre.
Israelitterne blev så i Kadesh. 11:18Derefter vandrede de i ørkenen og drog uden om edomitternes land og moabitternes land og kom østfra til moabitternes land, og de slog lejr på den anden side af Arnon. De kom ikke ind på moabitternes landområde, for Arnon er moabitternes område.
11:19Israelitterne sendte bud til kong Sihon i Hesbon, amoritternes konge. De lod sige til ham: ›Vi beder om lov til at drage gennem dit land til vores bestemmelsessted.‹ 11:20Men kong Sihon stolede ikke nok på israelitterne til at lade dem drage gennem sit land. Han samlede hele sin hær, og de slog lejr i Jasa, og han kæmpede mod Israel. 11:21Da gav , Israels Gud, Sihon og hele hans hær i israelitternes magt, og de slog dem. Så erobrede israelitterne hele landet fra amoritterne som boede der. 11:22De erobrede hele amoritternes område lige fra Arnon til Jabbok og fra ørkenen og til Jordan.
11:23Så nu har , Israels Gud, fordrevet amoritterne foran sit folk Israel, og du vil tage det i besiddelse? 11:24Det som din gud Kemosh fordriver folk fra, tager du ikke det i besiddelse? Og det som , vor Gud, fordriver folk fra foran os, tager vi jo også i besiddelse! 11:25Er du bedre end Sippors søn, kong Balak af Moab? Førte han sag mod Israel, eller førte han krig mod dem?
11:26I 300 år har Israel boet i Heshbon med dens tilhørende byer og i Aro’er og dens tilhørende byer og i alle de byer som ligger ved Arnons bredder. Hvorfor har I ikke befriet dem i al den tid? 11:27Jeg har ikke gjort dig noget. Du handler ondt imod mig ved at kæmpe mod mig. , som er dommer, skal i dag dømme mellem Israel og Ammon.« 11:28Men kongen af Ammon hørte ikke på de ord som Jeftas sendebud overbragte ham.

Ånd styrker Jefta, han lover at give det eller den der først kommer ham i møde efter han har sejret over ammonitterne; han vinder over dem

11:29 Ånd kom over Jefta, og han drog gennem Gilead og Manasse. Han drog over til Mizpa i Gilead, og fra Mizpa i Gilead drog han over til ammonitterne. 11:30Jefta aflagde et løfte: »Hvis du giver mig magt over ammonitterne, 11:31så skal det[1]Eller »den«. der måtte komme først ud af dørene i mit hus når jeg kommer tilbage efter at have sluttet fred med ammonitterne, tilhøre , og jeg vil ofre det[2]Eller »ham«. som brændoffer.«
11:32Så drog Jefta over til ammonitterne for at kæmpe mod dem, og gav ham sejr over dem. 11:33Han slog dem fra Aro’er og indtil Minnit, 20 byer, og indtil Abel-Keramim i et voldsomt slag. Således underkuede israelitterne ammonitterne.

Jeftas eneste datter kommer ham i møde, han bliver ked af det, men giver hende dog til efter at hun har grædt over at skulle dø som jomfru

11:34Jefta kom hjem til sit hus i Mizpa, og se, hans datter kom ham i møde med trommer og med dans. Hun var hans eneste barn, ud over hende havde han ingen anden søn eller datter. 11:35Da han så hende, sønderrev han sine klæder og sagde: »Ak, min datter! Du har gjort mig meget ulykkelig og inderligt bedrøvet, for jeg gav et løfte, og det kan jeg ikke kalde tilbage.«[a]Ordret: »du har tvunget mig i knæ, og du er skyld i min ulykke, og jeg har åbnet min mund for Herren«. Det sidste antyder at han har talt til Gud uden at tænke sig om.
11:36Hun sagde til ham: »Far! Hvis du har givet et løfte, så gør med mig som du har lovet, for har givet dig fuldkommen hævn over dine fjender, over ammonitterne.« 11:37Hun sagde til sin far: »Giv mig lov til én ting. Giv mig en frist på to måneder så jeg kan gå ud i bjergene og sammen med mine veninder sørge over at jeg stadig er jomfru.«
11:38Han svarede: »Gå du.« Han gav hende en frist på to måneder, og hun gik ud i bjergene med sine veninder og sørgede over at hun stadig var jomfru. 11:39Da de to måneder var gået, kom hun tilbage til sin far, og han gjorde med hende som han havde lovet i sit løfte, og hun var ikke sammen med nogen mand. Og det blev en skik i Israel. 11:40År efter år går Israels døtre ud fire dage om året for at prise gileaditten Jeftas datter.

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21

bVælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen, Christian Højgaard
Dato for denne version: 10.03.2016