Mose udsender efter Herrens Befaling tolv Spejdere til Kanaans Land, een for hver Stamme, 1-20; de bespejde Landet, føre noget af Landets bedste Frugt tilbage med sig, men gøre Folket forsagt, sigende, de kunne ej indtage Landet; Kaleb søger forgæves at stille Folket tilfreds, 21-33.
13:1Og Herren talede til Mose og sagde:
13:2Send Mænd for dig, at de bespejde det Land Kanaan, hvilket jeg giver Israels Børn; I skulle sende een Mand for hver sin Fædrene-Stamme, enhver iblandt dem skal være en Fyrste.
13:3Saa sendte Mose dem fra Parans Ørk, efter Herrens Mund, Mænd, der alle vare Øverster for Israels Børn.
13:4Og disse ere deres Navne: For Rubens Stamme Sammua, Sakkurs Søn;
13:5for Simeons Stamme Safat, Hori Søn;
13:6for Judas Stamme Kaleb, Jefunne Søn;
13:7for Isaskars Stamme Jigeal, Josefs Søn;
13:8for Efraims Stamme Hosea, Nuns Søn;
13:9for Benjamins Stamme Palti, Rafu Søn;
13:10for Sebulons Stamme Gaddiel, Sodi Søn;
13:11for Josefs Stamme, for Manasse Stamme Gaddi, Sussi Søn;
13:12for Dans Stamme Ammiel, Gemalli Søn;
13:13for Asers Stamme Sethur, Mikaels Søn;
13:14for Nafthali Stamme Nahebi, Vofsi Søn;
13:15for Gads Stamme Geuel, Maki Søn.
13:16Disse ere Navnene paa de Mænd, som Mose sendte til at bespejde Landet; men Mose kaldte Hosea, Nuns Søn, Josva.
13:17Og Mose sendte dem til at bespejde Kanaans Land og sagde til dem: Drager herfra op i Sydlandet, og I skulle gaa op paa Bjergene.
13:18Og I skulle bese Landet, hvordan det er, og det Folk, som bor derudi, om det er stærkt eller svagt, om det er lidet eller talrigt,
13:19og hvad det er for et Land, som det bor udi, om det er godt eller slet, og hvad det er for Stæder, som det bor udi, om det bor i Lejre eller i Befæstninger,
13:20og hvad det er for et Land, om det er fedt eller magert; om der er Træer i det eller ej, og I skulle være frimodige og tage af Landets Frugt; men det var paa den Tid, da de første Vindruer bleve modne.
13:21Og de gik op og bespejdede Landet, fra Zins Ørk indtil Rehob, til henimod Hamath.
13:22Derefter gik de op i Sydlandet og kom til Hebron, og der var Ahiman, Sesai og Talmai, Anaks Børn; men Hebron var bygget syv Aar førend Zoan i Ægypten.
13:23Og de kom indtil Eskols Bæk og afskare der en Vinkvist og en Vindrueklasse, og to bare den paa en Stang, og de toge af Granatæblerne og af Figenerne.
13:24Dette Sted kaldte man Eskols Bæk for den Klases Skyld, som Israels Børn afskare der.
13:25Og de vendte tilbage fra at bespejde Landet, der fyrretyve Dage vare til Ende.
13:26Og de gik og kom til Mose og til Aron og til al Israels Børns Menighed, til Parans Ørk til Kades; og de bragte dem og al Menigheden Svar igen, og de lode dem se Landets Frugt.
13:27Og de fortalte ham og sagde: Vi kom til Landet, som du sendte os til, og det flyder endog med Mælk og Honning, og denne er Frugten derfra.
13:28Men dog, det er et stærkt Folk, som bor i Landet, og Stæderne ere faste og saare store, vi have ogsaa set Anaks Børn der.
13:29Amalek bor sydligt i Landet, og Hethiten og Jebusiten og Amoriten bor paa Bjerget, og Kananiten bor ved Havet og ved Jordanens Bred.
13:30Men Kaleb beroligede Folket overfor Mose og sagde: Lader os dog gaa op og indtage det til Ejendom; thi vi kunne lettelig bemægtige os det.
13:31Men de Mænd, som vare dragne op med ham, sagde: Vi formaa ikke at drage op mod det Folk; thi det er stærkere end vi.
13:32Og de bragte ondt Rygte om Landet, hvilket de havde bespejdet, ud til Israels Børn og sagde: Det Land, som vi gik igennem at bespejde det, det er et Land, som fortærer sine Indbyggere, og alt det Folk, som vi saa deri, er høje Folk.
13:33Og vi saa der Kæmperne, Anaks Børn, en Kæmpeslægt; og vi vare for vore Øjne som Græshopper, og vi vare ligesaa for deres Øjne.