11:1Hele jorden havde fælles sprog og ord. 11:2Og så da de rejste mod øst, fandt de en slette i landet Sinear og slog sig ned der. 11:3Så sagde de til hinanden: »Kom nu, lad os lave teglsten og få dem brændt.« De brugte teglstenene som mursten og tjære som mørtel. 11:4De sagde: »Kom nu, lad os bygge en by og et tårn, og dets top skal nå til himlen, og lad os skabe os et navn for at vi ikke bliver spredt ud over hele jorden.« 11:5Da steg HERREN ned for at se på byen og tårnet som menneskeheden byggede. 11:6HERREN sagde: »Når de er ét folk, og alle har fælles sprog, så er dette blot hvad de begynder at gøre. Nu vil intet være umuligt for dem af det de planlægger at ville gøre. 11:7Kom nu, lad os stige ned og forvirre deres sprog sådan at de ikke forstår hinandens sprog.« 11:8Og HERREN spredte dem derfra ud over hele jorden, og de holdt op med at bygge byen. 11:9Derfor gav man den navnet Babel; for dér forvirrede HERREN hele jordens sprog, og derfra spredte HERREN dem ud over hele jorden.