11:1Hele jorden havde fælles sprog og ord. 11:2Da de rejste mod øst, fandt de en slette i landet Sinear og slog sig ned der. 11:3Så sagde de til hinanden: »Kom nu, lad os stryge teglsten og brænde dem hårdt.« De brugte tegl som mursten og tjære som mørtel. 11:4De sagde: »Kom nu, lad os bygge en by og et tårn, og dets top skal være i himlen, og lad os skabe os et navn for at vi ikke bliver spredt ud over hele jordens overflade.« 11:5Da steg HERREN ned for at se byen og tårnet som menneskebørnene byggede. 11:6HERREN sagde: »Se, de er ét folk, og alle har ét sprog, og er dette hvad de begynder med at gøre, så vil intet være umuligt for dem af det de planlægger at ville gøre. 11:7Kom, lad os nu stige ned og forvirre deres sprog sådan at den ene ikke forstår den andens sprog.« 11:8Og HERREN spredte dem derfra ud over hele jordens overflade; og de holdt op med at bygge byen. 11:9Derfor gav man den navnet Babel; for dér forvirrede HERREN hele jordens sprog, og derfra spredte HERREN dem ud over hele jordens overflade.