2:1Himlen og jorden og al deres mangfoldighed var fuldendt. 2:2Gud var på den syvende dag færdig med det han havde gjort, og han hvilede på den syvende dag efter alt det han havde gjort. 2:3Gud velsignede den syvende dag og helligede den; for på den hvilede han efter alt det som han havde skabt og gjort.

2:4Dette er historien om himlen og jorden da de blev skabt. På den dag Gud HERREN lavede jorden og himlen, 2:5var der endnu ingen buske på jorden, og endnu var ingen urter spiret frem; for Gud HERREN havde ikke ladet det regne på jorden, og der var intet menneske til at dyrke agerjorden. 2:6En kilde trængte op af jorden og vandede hele agerjorden. 2:7Gud HERREN formede mennesket af støv fra agerjorden og blæste livsånde i dets næse; og mennesket blev til en levende sjæl.

2:8Gud HERREN plantede en have i Eden mod øst og anbragte dér mennesket som han havde formet. 2:9Gud HERREN lod alle slags træer spire frem af agerjorden. De var en fryd at se på og gode at spise af. Midt i haven voksede livets træ og træet til kundskab om godt og ondt. 2:10En flod strømmede ud fra Eden til at vande haven, og derfra delte den sig og blev til fire forgreninger. 2:11Navnet på den første er Pishon; den løber omkring hele landet Havila, hvor der er guld. 2:12Guldet fra det land er fint; der er bdellium og shoham-sten. 2:13Den anden flods navn er Gihon; den løber omkring hele landet Kush. 2:14Den tredje flods navn er Tigris; den løber øst for Ashur. Den fjerde flod hedder Eufrat. 2:15Gud HERREN tog mennesket og satte det i Edens have for at dyrke den og bevogte den. 2:16Gud HERREN befalede mennesket følgende: »Du må frit spise af alle træer i haven; 2:17men af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise; for den dag du spiser af det, skal du lide døden.«

2:18Gud HERREN sagde: »Det er ikke godt at mennesket er alene. Lad mig lave en medhjælper til ham som passer til ham.« 2:19Og Gud HERREN formede alle markens vilde dyr og alle himlens fugle af agerjorden, og han førte dem til mennesket for at se hvad han ville kalde dem; og hvad end mennesket kaldte hver levende sjæl, det blev dets navn. 2:20Mennesket navngav alt kvæget og himlens fugle og alle markens vilde dyr; men han fandt ingen medhjælper som passede til ham. 2:21Da lod Gud HERREN en dyb søvn falde over mennesket, og han faldt i søvn, og Gud tog et af hans ribben og lukkede med kød i stedet. 2:22Og Gud HERREN byggede en kvinde af det ribben som han havde taget af mennesket, og førte hende til mennesket. 2:23Da sagde mennesket:

»Denne gang er det ben af mine ben og kød af mit kød;

hun skal kaldes ›kvinde‹,

for af manden er hun er taget.«

2:24Derfor skal en mand forlade sin far og sin mor og holde sig til sin kone, og de skal blive ét kød. 2:25De var begge nøgne, mennesket og hans kone, men de skammede sig ikke over det.