12:1HERREN sagde til Abram: »Drag ud fra dit land og fra din slægt og fra din fars hus til det land jeg vil vise dig. 12:2Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig og gøre dit navn stort, og du skal blive til velsignelse. 12:3Jeg vil velsigne dem som velsigner dig, og den som forbander dig, vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter finde velsignelse.« 12:4Abram drog af sted, som HERREN havde sagt til ham, og Lot drog med ham. Abram var 75 år da han rejste fra Karan. 12:5Så tog Abram sin kone Saraj og sin nevø Lot og alle deres ejendele som de havde erhvervet sig, og de folk de havde skaffet sig i Karan, og de rejste ud for at drage til Kana’ans land, og de kom til Kana’ans land.

12:6Abram drog gennem landet til stedet Sikem til Morehs eg. Dengang boede kananæerne i landet. 12:7HERREN viste sig for Abram og sagde: »Til dine efterkommere vil jeg give dette land.« Dér byggede han et alter for HERREN som havde vist sig for ham.

12:8Derfra drog han videre op til bjerglandet øst for Betel og slog sit telt op med Betel mod vest og Aj mod øst. Dér byggede han et alter for HERREN og påkaldte HERRENS navn.

12:9Abram rejste videre og fortsatte ned mod Negev.

12:10Der blev hungersnød i landet, og Abram drog ned til Egypten for at tage ophold der, for hungersnøden var stor i landet. 12:11Da han nærmede sig Egypten, sagde han til sin kone Saraj: »Hør her, jeg ved at du er en smuk kvinde at se på. 12:12Når egypterne ser dig og siger: ›Det er hans kone‹, vil de dræbe mig mens de vil lade dig leve. 12:13Vil du ikke nok sige at du er min søster for at det må gå mig godt for din skyld, og jeg må overleve takket være dig.« 12:14Da Abram kom til Egypten, så egypterne at kvinden var meget smuk. 12:15Og Faraos stormænd så hende og lovpriste hende for Farao, og kvinden blev bragt til Faraos palads. 12:16Mod Abram gjorde han til gengæld gode ting for hendes skyld. Han fik får, kvæg, æsler, karle, tjenestepiger, æselhopper og kameler. 12:17HERREN slog Farao og hans hus med store plager på grund af Abrams kone Saraj. 12:18Da kaldte Farao på Abram og sagde: »Hvad er det du har gjort mod mig? Hvorfor fortalte du mig ikke at hun er din kone? 12:19Hvorfor sagde du: ›Hun er min søster‹ så jeg giftede mig med hende? Se, her er din kone, tag hende og gå!« 12:20Farao gav sine mænd befaling om ham, og de sendte ham og hans kone og alt hvad han havde, væk.