Den Frie Bibel

2. Korintherbrev, kapitel 1

Efter en Hilsen til menigheden, 1-2, priser Paulus Gud, fordi han trøster ham i al trængsel og samtidig har omsorg for læsernes trøst og frelse, 3-7; han omtaler særligt sin udfrielse af stor trængsel og dødsfare i Asien, 8-11. På samme måde som hele hans handlemåde og hans breve er uden svig, 12-14, sådan kan heller ikke ændringen af hans rejseplan skabe tvivl om, at han er til at stole på, hvad der tværtimod må fremgå af hans prædiken om Kristus, 15-22; det var kun for at skåne korintherne, at han ikke kom til dem, 23-24.

1:1Paulus, ved Guds vilje Kristi Jesu apostel, og broderen Timotheus til Guds menighed, der er i Korinth, sammen med alle de hellige, der er i hele Akaja: 1:2Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Far, og Herren Jesus Kristus!
1:3Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Far, barmhjertighedens Far og al trøsts Gud, 1:4som trøster os under al vor trængsel, for at vi må kunne trøste dem, som er i al slags trængsel, med den trøst, som vi selv trøstes med af Gud! 1:5Ligesom Kristi Lidelser nemlig kommer rigeligt over os, sådan bliver også vores trøst rigelig ved Kristus. 1:6Men hvad enten vi lider trængsel, sker det til jeres trøst og frelse, eller vi trøstes, sker det til jeres trøst, der viser sin kraft i, at I udholder de samme lidelser, som også vi lider; og vores håb om jer er fast, 1:7eftersom vi ved, at ligesom I er delagtige i lidelserne, sådan er I det også i trøsten.
1:8For vi vil ikke, brødre, at I skal være uvidende om den trængsel, der ramte os i Asien, at vi led overlast, over evne, så at vi endda mistede troen på livet. 1:9Ja, selv gav vi hos os selv det svar: »Døden«, for at vi ikke skulle stole på os selv, men på Gud, der oprejser de døde, 1:10han, der friede os ud af så stor en dødsfare og vil fri os, og som vi har sat vores håb til, at han også for fremtiden vil fri os, 1:11idet også I kommer os til hjælp med bøn for os, for at der fra mange munde må blive rigeligt takket for os, for den nåde, der er vist os.
1:12For det er vores ros, vores samvittigheds vidnesbyrd, at det var i i Guds hellighed og renhed, ikke i kødelig visdom, men i Guds nåde, at vi er færdedes i verden, men mest hos jer. 1:13For vi skriver ikke andet til jer end det, som I læser eller også erkender; men jeg håber, at I indtil enden skal erkende, 1:14ligesom I også til dels har erkendt om os, at vi er jeres ros, ligesom I er vores, på Herren Jesu Dag.
1:15Og i tillid til det havde jeg i sinde at komme først til jer, for at I skulle få nåde to gange, 1:16og om ad jer at tage til Makedonien og igen fra Makedonien at komme til jer og blive hjulpet videre af jer til Judæa. 1:17Når jeg nu havde det i sinde, mon jeg så handlede i letsindighed? Eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efter kødet, for at der hos mig skal være både ja, ja og nej, nej? 1:18Så sandt Gud er trofast, er vores tale til jer ikke ja og nej. 1:19For Guds Søn, Kristus Jesus, som blev prædiket iblandt jer ved os, ved mig og Silvanus og Timotheus, han blev ikke ja og nej, men er blevet ja i ham. 1:20For så mange, som Guds løfter er, har de deres ja i ham; derfor får de også ved ham deres amen, Gud til ære ved os. 1:21Men den, som sammen med jer holder os fast til Kristus og salvede os, er Gud, 1:22som også beseglede os og gav os Åndens pant i vores hjerter.
1:23Men jeg kalder Gud til vidne over min sjæl på, at det var for at skåne jer, at jeg ikke kom til Korinth igen. 1:24Ikke at vi er herrer over jeres tro, men vi er medarbejdere på jeres glæde; for i troen står I.

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

bVælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 19.11.2018