1:1Paulus, ved Guds vilje Jesu Kristi apostel, og broderen Timotheus til Guds menighed som er i Korinth, sammen med alle de hellige, som er i hele Akaja: 1:2Nåde og fred fra Gud vores far og fra Herren Jesus Kristus.

1:3Priset være Gud og vores Herre Jesu Kristi far, barmhjertighedens far og al trøsts Gud, 1:4som trøster os i al vores trængsel så vi kan trøste dem der er i enhver slags trængsel, med den trøst som vi selv trøstes med af Gud. 1:5For ligesom Kristi lidelser kommer til os i overflod, således kommer også trøsten til os i overflod ved Kristus. 1:6Hvad enten vi trænges, så sker det til jeres trøst og frelse, eller vi trøstes, så sker det til jeres trøst, som virker i udholdenheden under de samme lidelser som også vi lider. 1:7Vores håb for jer står fast fordi vi ved at ligesom I har del i lidelserne, således har I også del i trøsten.

1:8For jeg vil ikke, brødre, at I skal være uvidende om vores trængsel som mødte os i provinsen Asien, for vi blev til overflod, og ud over hvad vi magtede, bebyrdede så vi tvivlede på om vi ville bevare livet. 1:9Ja, vi havde selv fældet dødsdommen over os for at vi ikke skulle have tillid til os selv, men til Gud, som oprejser de døde. 1:10Han har befriet os af så stor en dødsfare, og han vil befri os, og til ham har vi sat vores håb at han fortsat vil befri os 1:11når I hjælper med bøn for os, så der må blive sagt tak for os fra mange personer for den nådegave som er givet os gennem mange.

1:12For dette er vores stolthed, vores samvittigheds vidnesbyrd, at vi færdedes i verden og især hos jer med oprigtighed og renhed fra Gud, ikke med menneskelig visdom, men med Guds nåde. 1:13For vi skriver ikke andet til jer end hvad I kan læse og forstå, og jeg håber at I til sidst vil forstå, 1:14ligesom også I til dels har forstået på os, at vi er jeres stolthed, ligesom også I er vores på vores Herre Jesu dag.

1:15I tillid hertil besluttede jeg at komme til jer først for at I kunne få nåden for anden gang, 1:16og via jer at rejse til Makedonien og igen fra Makedonien at komme til jer og fra jer at blive hjulpet videre til Judæa. 1:17Når jeg altså besluttede dette, har jeg så handlet letsindigt? Eller er det sådan at det jeg beslutter, beslutter jeg ifølge kødet så der fra mig lyder både et ja, ja og et nej, nej? 1:18Så sandt Gud er trofast, er vores ord til jer ikke både ja og nej. 1:19For Guds Søn, Jesus Kristus, som er blevet forkyndt blandt jer ved os, ved mig, Silvanus og Timotheus, blev ikke ja og nej, men i ham er der blevet et ja. 1:20For alle Guds løfter har i ham et ja, og derfor lyder der også ved ham et amen, Gud til ære, ved os. 1:21Men Gud er den som knytter os og jer fast til Kristus som har salvet os, 1:22og som også har beseglet os og givet os Ånden som pant i vores hjerter.

1:23Jeg kalder Gud til vidne mod mig, at det var for at skåne jer at jeg ikke kom til Korinth igen. 1:24Det er ikke sådan at vi er herrer over jeres tro, men vi er medarbejdere på jeres glæde, for i troen står I.