9:1For det er overflødigt at jeg skriver til jer om hjælpen til de hellige, 9:2for jeg kender jeres gode vilje, som jeg er stolt af over for makedonerne, så Akaja har været beredt fra sidste år, og jeres iver har tilskyndet de fleste. 9:3Men jeg sender brødrene for at vores stolthed over jer ikke skal blive til intet i denne sag for at, som jeg har sagt, I må være beredte, 9:4og for at vi ikke, når makedonierne kommer sammen med mig og finder jer uforberedte, skal blive skuffet, for ikke at sige I, i denne tillid. 9:5Derfor har jeg anset det for nødvendigt at bede brødrene om at rejse i forvejen til jer og på forhånd bringe jeres rigelige gave i orden som I forud har lovet, så den kan være rede som en rigelig gave og ikke som en smålig.

9:6Men det er sådan: Den som sår sparsomt, høster også sparsomt, og den som sår rigeligt, høster også rigeligt. 9:7Enhver skal give som hans hjerte har besluttet, ikke med bedrøvelse eller af tvang, for »Gud elsker en glad giver«. 9:8Men Gud kan give jer al nåde i overflod for at I altid i alt kan have et godt udkomme og være rige på al god gerning, 9:9ligesom der står skrevet:

»Han strøede ud, han gav til de fattige,

hans retfærdighed forbliver til evig tid.«

9:10Men han som giver ham der sår, korn og brød at spise, vil også give og forøge jeres korn og lade jeres retfærdigheds frugter vokse. 9:11I vil blive rige på enhver gavmildhed som frembringer tak til Gud gennem os, 9:12for denne tjenestes hjælp udfylder hvad de hellige mangler, men giver også overflod ved mange taksigelser til Gud. 9:13Ved denne prøvede troskab i jeres tjeneste priser de Gud på grund af lydigheden mod jeres bekendelse til Kristi evangelium og på grund af oprigtigheden i fællesskabet med dem og med alle, 9:14mens de med deres bøn for jer længes efter jer på grund af Guds overvældende nåde mod jer. 9:15Gud ske tak for hans uudsigelige gave.