7:1Da vi nu har disse løfter, elskede, så lad os rense os selv fra al kødelig og åndelig besmittelse så vi fuldender helligheden i gudsfrygt.

7:2Giv os plads. Vi har ikke gjort nogen uret, vi har ikke ødelagt nogen, og vi har ikke snydt nogen. 7:3Jeg siger det ikke for at fordømme jer, for jeg har tidligere sagt at I er i vores hjerter så vi dør sammen og lever sammen. 7:4Jeg har stor tillid til jer, jeg er meget stolt af jer, jeg er fuld af trøst, og jeg strømmer over af glæde i al vores trængsel.

7:5For da vi kom til Makedonien, havde vi ingen ro, men vi blev trængt i alt: Udadtil kampe, indadtil frygt. 7:6Men Gud, som trøster de undertrykte, trøstede os da Titus kom, 7:7men ikke alene ved at han kom, men også ved den trøst som han var blevet trøstet med hos jer, da han fortalte os om jeres længsel, jeres klage og jeres iver for mig så jeg glædede mig endnu mere. 7:8For selvom jeg har bedrøvet jer ved mit brev, fortryder jeg ikke, og hvis jeg havde fortrudt – jeg ser jo at dette brev, om så kun for en tid, har bedrøvet jer, 7:9– så glæder jeg mig nu, ikke fordi I blev bedrøvede, men fordi I blev bedrøvede til omvendelse, for I blev bedrøvede som Gud ville for at I ikke skulle lide tab på nogen måde på grund af os. 7:10For den bedrøvelse som er efter Guds vilje, virker omvendelse til frelse som ikke fortrydes, men verdens bedrøvelse virker død. 7:11For se hvor stor et engagement netop dette at I blev bedrøvede efter Guds vilje, har virket hos jer, ja, forsvar, ja, indignation, ja, frygt, ja, længsel, ja, iver, ja, straf har det virket hos jer. I alt har I vist at være rene i denne sag. 7:12Altså, når jeg skrev til jer, var det ikke på grund af ham som handlede uret, eller på grund af ham som led uret, men for at jeres engagement for os skulle blive åbenbaret hos jer for Guds ansigt. 7:13Derfor er vi blevet trøstet. Men ud over vores trøst glædede vi os endnu meget mere over Titus’ glæde, for hans ånd er blevet fornyet af jer alle. 7:14For når jeg har været stolt af noget hos jer over for ham, er jeg ikke blevet skuffet, men ligesom vi i alt har talt sandhed til jer, således er også vores stolthed over for Titus blevet til sandhed. 7:15Hans hjerte drages endnu mere til jer når han husker lydigheden hos jer alle, og hvordan I modtog ham med frygt og bæven. 7:16Jeg glæder mig over at jeg i alt kan have tillid til jer.