Den Frie Bibel

Paulus’ Andet Brev til Korintherne, kapitel 7

Efter nogle hjertelige ord om sit forhold til læserne, 1-4, udtaler Paulus sin glæde over de efterretninger, som Titus har bragt om virkningerne af hans forrige brev, 5-7, at de lod sig bevæge til omvendelse, så at brevets hensigt blev nået, 8-12. Derfor er han nu trøstet og glæder sig med Titus over deres lydighed og alvor, 13-16.

7:1Da vi altså har disse løfter, I elskede, så lad os rense os selv fra al besmittelse af kødet og ånden, så vi fuldfører hellighed i gudsfrygt!
7:2Giv os plads; ingen har vi gjort uret, ingen ødelagt, ingen bedraget. 7:3Jeg siger det ikke for at fælde dom; jeg har jo sagt tidligere, at I er i vores hjerter, så at vi dør sammen og lever sammen. 7:4Jeg har stor frimodighed over for jer; jeg roser mig meget af jer, jeg er fuld af trøst, jeg strømmer over af glæde under al vores trængsel. 7:5For heller ikke, da vi kom til Makedonien, havde vores kød nogen ro, men vi trængtes på alle måder: udadtil kampe, indadtil angster. 7:6Men han, der trøster de nedbøjede, Gud, han trøstede os ved Titus’ ankomst; 7:7dog ikke alene ved hans ankomst, men også ved den trøst, som han var blevet trøstet over jer med, idet han fortalte os om jeres længsel, jeres gråd, jeres iver for mig, så at jeg glædede mig endnu mere. 7:8For selvom jeg har bedrøvet jer med brevet, fortryder jeg det ikke. Selv, hvis jeg har fortrudt det, – jeg ser jo, at det brev, skønt kun til en tid, har bedrøvet jer, – 7:9så glæder jeg mig nu, ikke over, at I blev bedrøvede, men over, at I blev bedrøvede til omvendelse; for I blev bedrøvede efter Guds sind, for at I ikke skulle lide nogen skade på grund af os. 7:10For den bedrøvelse, der er efter Guds sind, virker omvendelse til frelse, der ikke fortrydes; men verdens bedrøvelse virker død. 7:11For se, netop dette, at I blev bedrøvede efter Guds sind, hvor stor en iver virkede det ikke hos jer, ja forsvar, ja harme, ja frygt, ja længsel, ja brændende iver, ja straf! På enhver måde beviste I, at I selv var rene i den sag. 7:12Altså, når jeg skrev til jer, var det ikke for hans skyld, der gjorde uret, heller ikke for hans skyld, der led uret, men for at jeres iver for os skulle blive åbenbar hos jer for Guds ansigt.
7:13Derfor er vi blevet trøstet. Men til vores trøst kom oveni glæden over Titus’ glæde, fordi hans ånd er bragt til ro ved jer alle. 7:14For i alt, hvad jeg har rost mig af jer over for ham, er jeg ikke blevet til skamme; men ligesom vi i alle ting har talt sandhed til jer, sådan er også vor ros over for Titus blevet sandhed. 7:15Og hans hjerte drages inderligere til eder, når han mindes lydigheden hos jer alle, hvordan I modtog ham med frygt og bæven. 7:16Jeg glæder mig over, at jeg i alt kan stole på jer.
          

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Litterært tjek: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 19.03.2022