Den Frie Bibel

2. Korintherbrev, kapitel 10

Paulus beder sig fritaget for at skulle bruge sin myndighed over for korintherne, 1-6. Han tilbageviser sine modstanderes beskyldninger for svaghed, 7-11. Mens de tillader sig at komme med falsk selvros, roser Paulus sig kun af, hvad Gud har givet ham at udrette, og håber at få sin virkekreds udvidet, 12-18.

10:1Men jeg selv, Paulus, formaner jer ved Kristi sagtmodighed og mildhed, jeg, der, »når I ser på, er ydmyg iblandt jer, men fraværende er modig over for jer«, 10:2ja, jeg beder jer om ikke nærværende at skulle være modig med den tillidsfuldhed, som jeg har i sinde dristigt at optræde med imod nogle, der anser os for at vandre efter kødet. 10:3For selvom vi vandrer i kødet, så kæmper vi dog ikke efter kødet; 10:4for vores stridsvåben er ikke kødelige, men mægtige for Gud til fæstningers nedbrydelse, 10:5idet vi nedbryder tankebygninger og al højhed, der rejser sig imod erkendelsen af Gud, og tager enhver tanke til fange til lydighed imod Kristus 10:6og er parat til at straffe al ulydighed, når jeres lydighed er blevet fuldkommen.
10:7Ser I på det ydre? Hvis nogen trøster sig med selv at høre Kristus til, så må han igen slutte ud fra sig selv, at ligesom han hører Kristus til, sådan gør vi det også. 10:8Ja, hvis jeg endda ville rose mig noget mere af vores myndighed, som Herren gav os til jeres opbyggelse og ikke til jeres nedbrydelse, skal jeg alligevel ikke blive til skamme, 10:9for at jeg ikke skal se ud til at ville skræmme jer gennem mine breve; 10:10for brevene, siger man, er vægtige og stærke, men hans legemlige nærværelse er svag, og hans tale intet værd. 10:11Vedkommende skal tænke på, at sådan som vi fraværende er i ord igennem breve, sådan vil vi også nærværende være i gerning.
10:12For vi drister os ikke til at regne os iblandt eller sammenligne os med visse af dem, der anbefaler sig selv; men selv indser de ikke, at de måler sig med sig selv og sammenligner sig med sig selv. 10:13Vi derimod vil ikke rose os ud i det umålelige, men efter målet af den grænselinje, som Gud har tildelt os som mål: At nå også til jer. 10:14For vi strækker os ikke for vidt, som om vi ikke nåede til jer; vi er jo også kommet helt til jer i Kristi evangelium, 10:15så vi ikke roser os ud i det umålelige af andres arbejder, men har det håb, når jeres tro vokser, at vi hos jer vil blive store, efter vores grænselinje, så vi kan komme langt videre 10:16og forkynde evangeliet i landene længere borte end jer, men ikke roser os inden for en andens grænselinje af det allerede fuldførte. 10:17Men den, der roser sig, skal rose sig af Herren! 10:18For det er ikke den, der anbefaler sig selv, der står prøve, men den, som Herren anbefaler.

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

bVælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 19.11.2018