6:1Men som medarbejdere formaner vi også til, at I ikke forgæves må have modtaget Guds nåde; 6:2(han siger jo: »På en velbehagelig tid bønhørte jeg dig, og på en frelsens dag hjalp jeg dig.« Se, nu er det en velbehagelig tid, se, nu er det en frelsens dag;) 6:3og vi vækker ikke anstød i nogen ting, for at tjenesten ikke skal blive kritiseret; 6:4men i alting anbefaler vi som Guds tjenere os selv ved stor udholdenhed i trængsler, i nød, i angster, 6:5under slag, i fængsler, under oprør, under besværligheder, i nattevågen, i faste, 6:6ved renhed, ved kundskab, ved overbærenhed, ved velvillighed, ved Helligånden, ved oprigtig kærlighed, 6:7ved sandheds ord, ved Guds kraft, ved retfærdighedens våben både til angreb og forsvar; 6:8ved ære og vanære, ved dårligt rygte og godt rygte; som forførere og dog sandfærdige; 6:9som ukendte og dog velkendte; som døende, og se, vi lever; som de, der straffes, dog ikke til døde; 6:10som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gør mange rige; som de, der intet har, og dog ejer alt.